Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spansk politi finder 120 gasflasker til muligt angreb

To personer er identificeret efter en eksplosion onsdag i den spanske by Alcanar, skriver Reuters.

I byen Alcanar sydvest for Barcelona fandt en gaseksplosion sted onsdag den 18. august.
I byen Alcanar sydvest for Barcelona fandt en gaseksplosion sted onsdag den 18. august.

Politiet i Barcelona har fundet omkring 120 gasflasker, som angiveligt skulle være brugt ved et eller flere angreb.

Det oplyser spansk politi ifølge nyhedsbureauet AFP i forbindelse med efterforskningen af de to angreb i Barcelona og byen Cambrils, der har kostet i alt 14 personer livet og såret over 100.

Politiet mener, at de mistænkte gerningsmænd har forbindelse til et hus i Alcanar, der ligger sydvest for Barcelona. Huset blev ramt af en eksplosion kort før midnat onsdag.

»Det begynder at stå klart, at det er stedet, hvor de klargjorde sprængstoffer til et eller flere angreb i Barcelona,« siger chefen for det catalonske politi, Josep Lluis Trapero, ifølge AFP.

To personer er identificeret ud fra ligrester efter eksplosionen i huset. Det bekræfter Barcelonas politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet bekræfter også, at der skulle være 12 medlemmer af cellen, som står bag angrebene.

Der er ifølge spansk politi ingen indikationer på, at nogen af de 12 medlemmer af cellen tidligere har haft forbindelse til "terrorisme".

Den mand, som er mistænkt for at have kørt varevognen, Younes Abouyaqoub, er ifølge AFP og flere spanske medier på flugt.

Det har dog ikke været muligt for Barcelonas politi at bekræfte identiteten af den person, der kørte varevognen.

Spansk politi kan ifølge nyhedsbureauet Reuters ikke udelukke, at den hovedmistænkte bag torsdagens angreb i Barcelona kan have krydset grænsen til Frankrig.

Politichef Josep Lluis Trapero siger, at der blev indført kontroller ved grænsen umiddelbart efter angrebene.

Selv om en mistænkt fortsat er på flugt, mener indenrigsminister i den catalonske regering Joaquim Forn, at den celle, der stod bag angrebene, og som har forbindelse til huset i Alcanar, nu er "neutraliseret" i forhold til yderligere angreb.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.