Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spansk politi anholder omdiskuteret whistleblower

Herve Falciani, der afslørede skatteunddragelse, skulle til debat om whistleblowere, da han blev anholdt.

Spansk politi har anholdt den tidligere it-specialist og whistleblower Herve Falciani på en gade i Madrid.

Det sker på baggrund af en arrestordre fra Schweiz.

I en årrække arbejdede Herve Falciani for storbanken HSBC i Schweiz. Herfra skaffede han sig adgang til en stor mængde krypteret data om bankens storkunder.

Data, der angiveligt afslører, hvordan banken har hjulpet mere end 120.000 kunder med skatteunddragelse for 180 milliarder euro.

Ad flere omgange forsøgte it-specialisten at afsætte materialet til en række lande, hvis borgere stod nævnt i de krypterede data.

I 2008 videregav Falciani dele af materialet til franske myndigheder, som delte det med andre lande. Frankrig, Belgien, Østrig, Spanien og Argentina iværksatte herefter undersøgelser baseret på de lækkede informationer.

Det satte gang i den såkaldte "Swissleaks"-skandale.

Schweiz, derimod, afviste at undersøge sagen med henvisning til, at al data var stjålet.

Herve Falciani samarbejdede i flere tilfælde med spanske myndigheder. I 2012 blev han anholdt i Barcelona. Landets højesteret nægtede dog at udlevere ham til retsforfølgelse i Schweiz, skriver nyhedsbureauet AP.

I 2015 blev han ved en schweizisk domstol idømt fem års fængsel for blandt andet industrispionage. Hovedpersonen, der var flygtet til Spanien, var ikke selv til stede ved retssagen.

Herefter udsendte Schweiz en arrestordre på Falcini.

Herve Falciani, der havde bosat sig i Frankrig, var på vej til en debat om behovet for at beskytte whistleblowere i Spanien, da han blev tilbageholdt af politiet

Carlos Cruzado, formand for fagforeningen af spanske skatteteknikere, Gestha, overværede tilbageholdelsen.

- Det er meget beklageligt, at han er blevet anholdt. Vi forstår det ikke, siger han.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.