Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spansk domstol afviser klage fra Catalonien som utidig

Catalonien har været for hurtigt ude med klage over mistet selvstyre, oplyser forfatningsdomstol.

Catalonien har været for hurtigt ude med klage over mistet selvstyre, oplyser forfatningsdomstol. (Foto: JORDI BEDMAR/Scanpix 2017)
Catalonien har været for hurtigt ude med klage over mistet selvstyre, oplyser forfatningsdomstol. (Foto: JORDI BEDMAR/Scanpix 2017)

Spaniens forfatningsdomstol afviser en klage fra Cataloniens afsatte regering, som har klaget over, at centralregeringen i Madrid har sat selvstyret ud af kraft.

Klagen er indsendt "for tidligt", lyder forklaringen.

Det skyldes, at catalonierne indsendte klagen, allerede inden at senatet i Madrid havde stemt om at aktivere forfatningens artikel 155.

Artikel 155 i den spanske forfatning giver den spanske centralregering ret til i en krisesituation at sætte selvstyret i de spanske regioner ud af kraft.

Torsdag blev otte eksministre i den afsatte catalanske regering fængslet. De er under anklage for oprør og undergravende virksomhed.

Den afsatte præsident, Carles Puigdemont, som er hovedperson i de catalanske løsrivelsesplaner, befinder sig i Belgien.

Han har sagt, at han ikke vil vende hjem, før han fra centralregeringen i Madrid får garanti for en retfærdig retssag.

Puigdemonts advokat meddelte torsdag, at en spansk domstol havde udstedt en europæisk arrestordre på Puigdemont.

Det blev senere dementeret, og en arrestordre ventes fredag.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.