Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Spanierne stemmer konservativt

Frygt for det ukendte vandt over lyst til forandring, da spanierne ved et valg få dage efter Brexit gav de konservative massiv fremgang og reddede socialisterne fra katastrofe. Men det bliver ikke let at danne regering.

ASpansk politik er stadig lammet efter søndagens valg. Den konsevative leder, Rajoy Mariano står klart stærkere end efter jordskredsvalget i december. Men han er langt fra at kunne tælle til det nødvendige flertal på 176 mandater.
ASpansk politik er stadig lammet efter søndagens valg. Den konsevative leder, Rajoy Mariano står klart stærkere end efter jordskredsvalget i december. Men han er langt fra at kunne tælle til det nødvendige flertal på 176 mandater.

BARCELONA: Rául, en konservativ kernevælger, betroede forud for søndagens spanske parlamentsvalg Berlingske, at han denne gang ville stemme på sit parti med en klemme for næsen. Ret beset trængte det korruptionsplagede Partido Popular (PP) til katarsis, fornyelse og en lang periode i opposition, medgav han. Men der var ikke andet for end at slutte op omkring premierminister Mariano Rajoy i en situation, hvor »nogen har sat sig for at smadre det hele«.

»Nogen« var alliancen omkring det nye venstreparti Podemos, og Raúl var langt fra den eneste som søndag valgte at stemme defensivt – for manges vedkommende uden i forvejen af have fortalt analyseinstitutterne om det.

De ellers relativt pålidelige spanske meningsmålinger havde spået PP en lille tilbagegang. I stedet kunne en euforisk Rajoy glæde sig over ikke færre end 14 nye mandater, hvoraf otte var tilbageerobret fra det liberale parti Ciudadanos, der ved valget i december stormede ind i parlamentet som et borgerligt alternativ.

Endnu mere bemærkelsesværdigt var det, at forudsigelserne om Podemos’ fremmarch på venstrefløjen blev gjort grundigt til skamme. Socialisterne fra PSOE mistede ganske vist fem mandater og står historisk svagt. Men de fastholdt sikkert positionen som Spaniens næststørste parti.

Alliancen mellem Podemos og den traditionelle yderste venstrefløj i Izquierda Unida mistede over en million stemmer i forhold til valget i december, hvor de to partier stillede op hver for sig.

Man ved, hvad man har...

I stedet for det i Spanien meget anvendte italienske begreb sorpasso (overhaling) endte det med et andet fænomen opfundet i nabolandet: Il catenaccio, hvor det ene af holdene i en fodboldkamp stiller sig helt tilbage på banen for med næb og klør af forsvare en snæver føring.

Mens valgdeltagelsen i storbyerne, langs Middelhavet og blandt de unge faldt markant – i frustration over det politiske dødvande og pga. det gode strandvejr – mødte de midaldrende spaniere fra småbyerne i den vestlige del af landet massivt op ved urnerne.

Nogle skræmt af den – ifølge de traditionelle partier og store dele af medierne – overhængende fare for, at Podemos ville melde Spanien ud af det gode selskab og indføre venezuelanske tilstande i landet. Andre for at forhindre det hæderkronede gamle PSOE i at lide samme skæbne som agterudsejlede græske Pasok. Og alle bestyrket i deres stemme på de gamle og velkendte partier af den voldsomme politiske og økonomiske turbulens i Europa, efter at briterne blot et par dage før valget besluttede at forlade EU.

Svært at danne regering

Der er imidlertid ingen garanti for, at de får valuta for pengene i form af politisk stabilitet. Rajoy står klart stærkere end efter jordskredsvalget i december. Men han er langt fra at kunne tælle til det nødvendige flertal på 176 mandater, også i koalition med Ciudadanos.

Under alle omstændigheder krævede det liberale parti, der har et opgør med korruption blandt sine mærkesager, under valgkampen Rajoys hoved på et fad som betingelse for at støtte de konservative. Og premierministeren ofrer sig næppe efter en fremgang, som i høj grad er hans personlige fortjeneste.

En aftale henover midten er nu som for et halvt år siden den eneste mulighed for en handlekraftig regering. Socialistlederen Pedro Sánchez har ganske vist forsvoret enhver form for samarbejde med de konservative, og han går styrket ud af valget i forhold til den fløj i partiet, som mere eller mindre åbenlyst støtter en bred koalition.

Men måske frygten for det ukendte og længslen efter stabilitet, lige som det skete for mange vælgere, i sidste ende vil tvinge Sánchez til at støtte Rajoy – med en klemme for næsen. Ellers må spanierne efter al sandsynlighed til urnerne igen om nogle måneder, for tredje gang på et år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.