Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spaniens regering: Puigdemont bliver ikke leder igen

Hvis situation forbliver fastlåst, så vil der kunne udskrives et nyvalg i Catalonien, siger regeringstalsmand.

Hvis situation forbliver fastlåst, så vil der kunne udskrives et nyvalg i Catalonien, siger regeringstalsmand.
Hvis situation forbliver fastlåst, så vil der kunne udskrives et nyvalg i Catalonien, siger regeringstalsmand.

Cataloniens tidligere leder Carles Puigdemont bliver ikke regional leder igen, siger talsmanden for den spanske regering, Inigo Mendez de Vigo, i et interview med Reuters.

Regeringstalsmanden tilføjer, at det direkte styre af Catalonien fra Madrid vil fortsætte, så længe det er nødvendigt.

»Han bliver ikke præsident igen,« siger Mendez de Vigo, som også er minister for uddannelse, kultur og sport.

Til et spørgsmål om, hvorvidt Puigdemont vil kunne gennemføre sine planer om at blive valgt som Cataloniens præsident, mens han opholder sig i Bruxelles og regerer derfra, mens regeringen fortsat officielt styrer Spaniens mest velhavende region, svarer ministeren:

»Det vil ikke ske.«

Mendez de Vigo henviser til, at den eneste legitime lov på området er forfatningens artikel 155.

Artikel 155 fastslår, at hvis en selvstyrende region har handlet på en måde, som underminerer Spaniens interesser, vil den centrale regering tage alle nødvendige foranstaltninger for at tvinge regionen til at opfylde forpligtelserne over for staten.

Mendez de Vigo siger, at hvis situationen forbliver fastlåst, så vil der kunne udskrives et nyvalg i Catalonien.

»Det er ikke det, vi ønsker, men det vil ske, hvis nationalisterne handler i strid med lovgivningen.«

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.