Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spaniens politiske zoo

Silvia Barquero, der leder dyreværnspartiet PACMA, indrømmer, at hun ikke interesserer sig synderligt for politik. Til gengæld ved hun en masse om både dyr og mennesker. Og da magasinet Papel forleden bad hende give en zoologisk karakteristik af de fire store partiers ledere, var den både vittig og præcis. Samt god at blive klog af, mens banen skal kridtes op til nye regeringsforhandlinger efter søndagens andet spanske parlamentsvalg på et halvt år.

Dovendyret Mariano Rajoy

Den fungerende konservative premierminister har bygget en lang karriere på sin enestående evne til at lade stå til. Han handler kun, når det er absolut nødvendigt, for straks at lægge sig tilbage i hængekøjen. Imens slider både politiske modstandere og interne rivaler sig selv op.

Kriser løser sig – i hvert fald på overfladen – når konjunkturerne vender, og vælgerne når at glemme skandaler og andre lig i lasten. Sin natur tro nægtede Rajoy efter valget i december at sig påtage hvervet som kongelig undersøger, selv om hans parti havde fået flest stemmer.

Den umulige opgave har i stedet svækket socialisten Pedro Sánchez’ skrøbelige lederskab yderligere. Rajoy har bebudet, at han om nødvendigt vil gentage manøvren – medmindre socialisterne accepterer at gå med i en bred koalition.

Gorillaen Pablo Iglesias

Med sin hestehale og duknakkede krops­holdning ligner lederen af det nye venstreparti ikke umiddelbart den frygtindgydende primat.

Men tag ikke fejl af den tilforladelige fremtoning. I retorisk forstand slår Iglesias sig hellere end gerne hårdt og aggressivt på brystet, og det lyder en hel del højere, efter at Podemos og det traditionelle rødgrønne parti Izquierda Unida gik i valg­alliance for at undgå stemmespild på den yderste venstrefløj.

De nye politiske muskler skal bruges til at banke socialistpartiet på plads som partnere i et rødt kabinet, der skal gøre op med de seneste års nøjsomhedspolitik og på europæisk niveau gøre fælles sag med beslægtede regeringer i Portugal og Grækenland. Vælger socialisterne i stedet en koalition hen over midten, bliver oppositionen nådesløs.

Racehunden Pedro Sánchez

Socialistlederen var indtil for et par år siden mere kendt for sit gode udseende end sin politiske gennemslagskraft. Da der efter nederlaget ved valget i 2011 opstod et magttomrum, som to stridende fløje ikke kunne blive enige om at udfylde, fremstod »Pedro el Guapo« (Pedro den Smukke) imidlertid som et spiseligt kompromis. Siden har han kæmpet hårdt for at sikre ikke blot den formelle, men også reelle magt. Uden større held.

I kulissen lurer Andalusiens præsident Susana Díaz, som i langt højere grad end Sánchez er et »politisk dyr«. Under alle omstændigheder står socialisterne over for valget mellem pest og kolera: En koalition hen over midten eller et rødt kabinet. Begge dele vil med stor sandsynlighed blive straffet af partiets henholdsvis venstreorienterede og centrumsøgende vælgere.

Falken Albert Rivera

Det nye socialliberale parti Ciudadanos stormede ved valget i december ind i det spanske deputeretkammer med 14 procent af stemmerne. En himmelflugt, der sammen med Riveras lynhurtige og knivskarpe replik giver rovfugleassociationer. Kritikere hævder imidlertid, at han er bedre til at slå ned på sit bytte i enkeltsager end at bevare det strategiske overblik. Og det er et problem for en mand, der har sat sig for at være spansk politiks svar på Birgitte Nyborg fra TV-serien »Borgen«.

Forårets forsøg på at danne koalitionsregering med socialisterne endte med en eklatant fiasko, og skiftende meldinger forud for søndagens valg tyder på rådvildhed. Den ene dag krævede Rivera Rajoys hoved på et fad for at støtte en konservativ regering. Den næste var der knap grænser for imødekommenheden. Højt at flyve, dybt at falde?

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.