Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spaniens konge opfordrer til nyvalg

En forfatningsmæssig procedure er sat i gang, som opfordrer til udskrivelse af valg, siger hoffet i Madrid.

Spaniens kong Felipe VI vil ikke pege på ny forhandlingsleder, hvormed nyvalg synes givet, skriver nyhedsbureauet Reuters. Kongen vil opfordre til valg, meddeler hoffet.

Kong Felipe har sagt til parlamentets formand, Patxi Lopez, at parlamentets underhus og overhus må opløses, og at et nyvalg må udskrives.

Kongen holdt tirsdag møder med de politiske partier i endnu et forsøg på at finde frem til en koalitionsregering og afslutte den fire måneder lange krise. Men han måtte konkludere, at der ikke er nogen mulig premierminister i det nuværende parlament.

- Kongen har sat en forfatningsmæssig procedure i gang, som opfordrer til udskrivelse af valg, hedder det i en presseerklæring fra hoffet.

Senest 2. maj skal en ny regering være på plads, hvilket anses for at være umuligt.

Der var valg i Spanien så sent som i december, men det endte med en så kompliceret parlamentarisk situation, at det trods flere forsøg endnu ikke er lykkes for partierne at blive enige om en koalitionsregering.

Lederen af Spaniens socialistiske parti, Pedro Sanchez, sagde tidligere tirsdag, at et nyt parlamentsvalg er uundgåeligt, da han ikke har kunnet finde støtte til en ny tillidsafstemning i parlamentet, som ville sikre ham posten som premierminister.

Den fungerende premierminister, Mariano Rajoy, har også gjort det klart, at han også mangler støtte til et flertal i parlamentet, og at der ikke er andet at gøre end at opløse underhuset og udskrive nyvalg.

Siden december-valget er Spanien blevet ledet af et forretningsministerium under ledelse af PP med Mariano Rajoy som fungerende premierminister.

Kongens forhandlinger med de fire største partier i parlamentet var hans tredje forsøg siden valget på at finde en kongelig undersøger, der kunne forhandle sig frem til en levedygtig koalitionsregering.

De fire partier er PP, der vandt 123 af parlamentets 350 pladser, Socialisterne med 90 mandater, det stærkt venstreorienterede parti Podemos med 69 mandater og midterpartier Ciudadanos med 40 pladser.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.