Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Soldrevet fly sætter kurs mod Europa på 90-timers-tur

Om knap fire døgn ventes det soldrevne fly Solar Impulse 2 at lande i Spanien efter en tur over Atlanterhavet.

Det soldrevne fly Solar Impulse 2 er mandag fløjet fra New York med kurs mod Europa på en tur, der ventes at vare 90 timer. (Foto er fra tidligere landing i New York) Reuters/Handout
Det soldrevne fly Solar Impulse 2 er mandag fløjet fra New York med kurs mod Europa på en tur, der ventes at vare 90 timer. (Foto er fra tidligere landing i New York) Reuters/Handout

New York. Solar Impulse 2, et soldrevet fly på en historisk jordomrejse, har taget fat på en af de sidste etaper mod endemålet i Abu Dhabi.

Mandag er flyet lettet fra New York med piloten Bertrand Piccard i cockpittet, skriver det schweiziske hold bag jordomrejsen på Twitter. Kursen er sat mod Sevilla i Spanien.

Solar Impulse 2 indledte rejsen i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater i marts sidste år med et overordnet mål om at sætte fokus på alternative energikilder.

Flyvningen skulle ifølge planen vare fem måneder. Men flyet måtte stå stille ni måneder på Hawaii på grund af skader på batterierne.

Cockpittet i flyet er kun 3,8 kvadratmeter. Stolen, som piloten sidder i, fungerer både som seng og toilet.

Hvis der ikke er turbulens, er det muligt at slå autopiloten til og tage en lur. Men højst i 20 minutter.

Solar Impulse 2 har et vingefang på 72 meter, og vingerne er dækket af 17.248 solpaneler, der ikke er tykkere end et hårstrå.

Flyet samler solenergi om dagen, som bliver gemt i lithiumbatterier. Den opbevarede energi holder flyet på vingerne om natten, når solen er væk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.