Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Soldater i Myanmar anholdt for drab på rohingyaer

"Der vil blive taget retlige skridt i henhold til loven" mod syv soldater og tre politimænd, siger talsmand.

Muslimer fra rohingya-mindretallet med bundne hænder knæler, mens soldater fra Myanmars sikkerhedsstyrker står vagt ved landsbyen Inn Din i september sidste år. Reuters/Handout
Muslimer fra rohingya-mindretallet med bundne hænder knæler, mens soldater fra Myanmars sikkerhedsstyrker står vagt ved landsbyen Inn Din i september sidste år. Reuters/Handout

Dhaka. Myndighederne i Myanmar vil retsforfølge ti medlemmer af landets sikkerhedsstyrker i forbindelse med drab på medlemmer af det muslimske rohingya-mindretal i delstaten Rakhine. Det oplyser en regeringstalsmand.

Talsmanden, Zaw Htay, siger, at "der vil blive taget retlige skridt i henhold til loven" mod syv soldater og tre medlemmer af landets politistyrke samt seks landsbyboere som led i en af hærens undersøgelser.

Zaw Htay siger, at han er ude af stand til oplyse detaljer om, hvilke retlige skridt, der vil blive taget mod de 16 personer.

Militæret sagde den 10. januar, at ti mænd fra rohingya-mindretallet, som tilhørte en gruppe på 200 "terrorister", havde angrebet sikkerhedsstyrkerne.

Buddhistiske landsbyboere bevæbnet med sværd angreb nogle af de mænd, som havde angrebet sikkerhedsstyrkerne, og soldater skød og dræbte de andre.

Militærets version af begivenhederne modsiges imidlertid af øjenvidner - både blandt buddhisterne og rohingyaerne i Rakhine.

Buddhistiske landsbyboere siger, at der ikke har været noget angreb udført af en gruppe bestående af "200 terrorister", og rohingyaer siger, at soldaterne valgte ti tilfældige mænd blandt hundredvis af mænd,,. kvinder og børn, som havde søgte tilflugt på en nærliggende strand.

Næsten 690.000 rohingyaer er flygtet fra Myanmar til Bangladesh siden august.

En snes personer, der er flygtet fra Rakhine-provinsen i Myanmar, sagde for to uger siden, at der fortsat foregår overgreb fra militæret i Myanmar på de etniske rohingyaer i provinsen.

Det skriver Amnesty International, der har samlet vidnesbyrdene i en rapport, hvor Myanmars militær anklages for at tale med to tunger. Til omverdenen benægter og lyver det ifølge Amnesty, mens det fortsat begår overgreb og forbrydelser.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.