Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Soldater har skudt mand på banegård i Bruxelles efter eksplosion

En mindre eksplosion har lydt på en banegård i Bruxelles. En mistænkt er skudt, og et bombehold har gennemført en kontrolleret sprængning af et bombebælte.

Belgisk soldat ved hovedbanegården i Bruxelles tirsdag aften.
Belgisk soldat ved hovedbanegården i Bruxelles tirsdag aften.

Senest opdateret tirsdag kl. 23.28.

Belgiske soldater har tirsdag aften ved 21-tiden skudt en person på banegården Gare Centrale i Bruxelles.

Vedkommende er mistænkt i forbindelse med en eksplosion, som fandt sted på banegården kort forinden.

Det oplyser Ine Van Wymersch, der er talsperson for anklagemyndigheden i Bruxelles, til mediet VRT, skriver nyhedsbureauet AP.

Det er endnu uvist, hvorvidt personen har overlevet.

Men det ser umiddelbart ud til, at ingen andre er kommet til skade, siger Ine Van Wymersch til VRT.

Den belgiske anklagemyndighed anser hændelsen for at være en terrorhandling. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Foto fra aftenens hændelse i Bruxelles.
Foto fra aftenens hændelse i Bruxelles.

Efterfølgende har et bombehold gennemført en kontrolleret sprængning af et bombebælte, som den mistænkte var iført. Det rapporterer mediet VTM ifølge AP.

Øjenvidner siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at manden råbte "Allahu Akbar" - "gud er stor".

»Jeg gik ned til mezzanin-niveauet (et område på banegården, red.), nogen råbte. Så skreg han "Allahu Akbar" og sprængte en indkøbsvogn i luften,« siger øjenvidnet Nicolas Van Herrewegen ifølge AFP.

Politiet har afspærret området ved banegården.

Grand Place i den centrale del af Bruxelles, som ligger 200 meter fra banegården, blev ligeledes ryddet, skriver Le Soir og flere andre medier.

Men flere brugere på sociale medier poster dog billeder af en menneskefyldt plads ved 21.30-tiden.

Foruden banegården blev også den nærliggende metrostation evakueret, og flere buslinjer er blevet omdirigeret, rapporterer tv-stationen RTBF.

I forvejen er beredskabet i hovedstaden og andre dele af Belgien forhøjet, siden en metrostation og lufthavnen i Bruxelles blev ramt af terrorangreb i marts sidste år.

Soldater holder vagt på blandt andet banegården. Ifølge de foreløbige meldinger var det soldater, der tirsdag aften skød en mistænkelig mand.

Foto fra hændelsen i Bruxelles.
Foto fra hændelsen i Bruxelles.
Foto fra aftenens hændelse i Bruxelles.
Foto fra aftenens hændelse i Bruxelles.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.