Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solcelleindustrien frygter ikke Trump

Nevada vil satse stort på sol, og de første gigantanlæg er taget i brug.

Det gigantiske solcelleanlæg i Nevadas ørken ved Tonopah kan ifølge SolarReserves CEO, Kevin Smith, måle sig med vedvarende energisværvægtere som vandkraftanlægget Hoover Dam, der ligger nogle hundrede kilometer mod syd. Foto: Ethan Miller/AFP
Det gigantiske solcelleanlæg i Nevadas ørken ved Tonopah kan ifølge SolarReserves CEO, Kevin Smith, måle sig med vedvarende energisværvægtere som vandkraftanlægget Hoover Dam, der ligger nogle hundrede kilometer mod syd. Foto: Ethan Miller/AFP

Det er en af de få overskyede dage i Nevada. Og det er en af de dage, direktøren for det gigantiske solanlæg i Nevadas ørken ved Tonopah ikke vil have for mange af. SolarReserves CEO, Kevin Smith, har for længst fået sit store en milliard dollar-dyre solanlæg til at virke. Og så kom der en revne, der satte produktionen af elektricitet i stå. Anlægget er unikt i verden, og revnen var ærgerlig, fordi det satte en stopper for produktionen på et tidspunkt, hvor man var i gang med at planlægge en lang række yderligere anlæg af samme slags i Nevada. Revnen gav dårlig omtale, selv om der ifølge Smith var tale om en bagatel. Men anlægget er enestående. For de gigantiske solpaneler oplagrer varmen i en dyne af salt, der omdanner vand til damp. Og så strømmer elektriciteten ud til hundred­tusinder af mennesker, når det hele kører.

Det er et avanceret anlæg, og hvis man slår de høje toner an, og det gør Smith, så er selve solanlægget at sammenligne med Hoover Dam, der ligger nogle hundrede kilometer mod syd. Ikke fordi det er lige så imponerende bygningsmæssigt. Men fordi det kan producere store mængder af elektricitet og er – netop på grund af den særlige produktionsmetode med salt og vand – i stand til at producere elektricitet også om natten. Og så er det en helt ny generation inden for solanlæg. Californien, som er nabostat til Nevada, og hvor SolarReserve ligger, er staten, hvor man forsker i vedvarende energi som aldrig før. Og der bliver ifølge Smith gjort store fremskridt med udnyttelsen af den vedvarende energi, fordi Californien er så miljøvenlig, som staten er.

Med solcelleanlæg og vindmøller regner man med, at man sammen med vandkraften fra Hoover Dam kan nedbringe CO2-udslippet fra den energislugende kasinoindustri, som ligeledes fylder op i Nevadas ørkensand. Foto: Ethan Miller/AFP
Med solcelleanlæg og vindmøller regner man med, at man sammen med vandkraften fra Hoover Dam kan nedbringe CO2-udslippet fra den energislugende kasinoindustri, som ligeledes fylder op i Nevadas ørkensand. Foto: Ethan Miller/AFP

Nevada er det perfekte sted til solenergi, og der er planlagt flere lignende anlæg i en stat, der har få muligheder for at tiltrække store arbejdspladser. Jo, der er kasinoerne i Las Vegas i Nevada. Elbilvirksomheden Tesla er ved at færdigbygge et større produktionsbånd til batterier til de biler, der kører på el. Og i syd er der Hoover Dam, der blev bygget som et led i at bekæmpe den katastrofale arbejdsløshed i 1930erne, og som stadig kører på fuld tryk. Og så er der militæret, som har store anlæg i Nevada – blandt andet USAs største ammunitionsdepot. Men det er så det. Nevada behøver billig energi, der ikke sviner, for at tiltrække yderligere virksomheder. Der er solenergi det, der måske skal til. I hvert fald satser man stort med planer om ti nye anlæg på størrelse med det, der ligger i Tonopah.

Store ambitioner

Nevada har ligesom Californien store ambitioner om at blive førende og selvforsynende inden for vedvarende energi og har givet kasinoerne i Las Vegas lov til selv at lave solanlæg på tagene af de store hoteller. Private borgere har fået støtte til solcelleanlæg i deres huse. Men i en periode holdt man igen med tilladelserne, fordi man ønskede, at Nevadas energiselskab overtog udviklingen af solenergi og skulle være dem, der sørgede for at få bygget disse gigantanlæg og forsyne kunderne med el. Derfor er anlægget ved Tonopah bygget. Og derfor er der planlagt en række andre anlæg, selv om regeringen i Nevada er ved at bløde op om den beslutning og igen vil tillade private borgere at have private anlæg.

Men historien handler også om kampen om vedvarende energi og en energislugende industri i form af kasinoer midt i en ørken, hvor der kræves aircondition, el og vand for at holde en milliardindustri kørende. Udslippet af CO2 er stort. Men med solanlæg og vindmøller regner man med, at man sammen med vandkraften fra Hoover Dam kan få nedbragt udslippene ganske betragteligt. Og med valget af Donald Trump har solcelle- og vindmølleindustrien frygtet, at priserne på olie og kul kunne falde så meget, at det vil blive meget svært at opretholde et salg af solceller og vindmøller. Men den bekymring deler Smith ikke.

»Jeg tror simpelthen ikke på, at man vil satse så meget på kul- og olie. Det er ikke rentabelt eller holdbart på langt sigt. Og det kan godt være, at Trump er udsat for et stort pres for at opfylde sine løfter til kul- og olieindustrien. Men sol og vind er kommet for at blive sammen med en række andre vedvarende energiformer,« siger Kevin Smith til Berlingske.

Planerne går derfor videre, og sammen med en række andre store solvirksomheder bliver der udviklet nye typer af lagring og distribution af elektricitet overalt i Nevada- og Californien-området.

Vågent øje på Trump

I Californien er man så bekymret over Donald Trump, at man har hyret USAs tidligere justitsminister under præsident Barack Obama, Eric Holder, som statens advokat i Washington D.C. Han skal holde øje med, hvad den nye administration overvejer at gennemføre. Det er ikke kun, fordi at man frygter, hvad en klimaskeptisk Trump-administration kan finde på. Det er også, fordi at Californien frygter stramninger over for de såkaldte fribyer, hvor ulovlige indvandrere kan leve og bo i sikkerhed. Men klimadebatten fylder meget, og frygten for Trump er stor både i Nevada og i Californien. Kevin Smith mener, at Trumps retorik skal tages meget afslappet, fordi det næppe bliver sådan, som han sagde under valgkampen – at USA skal vende tilbage til kul og olie. Det vil ikke give mening, siger han.

»Folk vil simpelthen ikke have det. Amerikanerne er langt mere interesserede i at få billig, vedvarende energi end i at bevare de energi­former, der sviner,« siger Smith.

Og han har delvist ret. Der er grænser for, hvad Trump-administrationen kan gøre, fordi mange af de beslutninger, der netop gør Nevada og Californien til frontlinjestater i forskningen i vedvarende energi, træffes lokalt og ikke centralt fra Washington.

»Selvfølgelig kan man forestille sig, at der kommer et fremstød for at fremme kul- og olieindustrien, som kan betyde, at det bliver billigere. Men det fjerner ikke delstaternes muligheder for selv at beslutte deres miljøpolitik. Alle ved, at disse to industriers dage er talte. De ved det selv. Folk ved det, og alle vender øjnene mod en lang række andre energiformer, og der bliver forsket intenst i det netop i Californien,« siger en af denne delstats miljørådgivere til Berlingske.

Ikke til at standse

I en rapport, som Georgetown Clima Center har lavet, og som er gengivet i The Washington Post, har 19 amerikanske delstater satset med stort held på vedvarende energi. Ifølge rapporten er det foruden Nevada og Californien også New York, der ligesom Californien har beordret dets energiselskaber til i 2030 at sikre, at 50 procent af statens energiproduktion kommer fra vedvarende kilder. Og Massachusetts er nu den mest energisparende stat i området. Siden 2007 har man udvidet vindenergi­kapaciteten 70 gange og solcellekapaciteten med 781 gange, skriver The Washington Post.

Men selv om solindustrien er optimistisk om fremtiden, er man bekymret for én ting. At Trump-administrationen gør alvor af at forlade Paris-aftalerne. Dermed vil alle muligheder for at få internationale aftaler igennem falde til jorden, og det vil få kortvarige konsekvenser for den vedvarende energiproduktion og ikke mindst forskningen i det.

»Men det, regner vi heller ikke med, sker. Det vil være et alvorligt tilbageslag, og Trump har da også signaleret, at han mener, at en del af klimaforandringerne er menneskeskabte. Og når man mener det, så kan et land som USA ikke standse forskningen og udviklingen, som er godt på vej til at gøre os mere og mere energi­uafhængige,« siger Kevin Smith.

Kristian Mouritzen er Berlingskes korrespondent i USA

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.