Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Snestorm sender fem delstater i undtagelsestilstand - ingen må køre ud

Snestormen Juno har lagt Boston-området og delvis New York-området ned.

WASHINGTON: Stormen Juno, som ramte USAs østkyst med stor kraft tirsdag morgen, dækkede østkysten fra Philadelphia i syd til den canadiske grænse i nord med voldsomme snedriver og skabte samtidig en snefygning, der gjorde det næsten umuligt at rydde vejene for sne.

Fem amerikanske delstater var i alarmberedskab. Især Boston er blevet ramt af det værste snefald i mange år. New York blev også ramt, dog ikke så hårdt som først antaget.

58 millioner mennesker er blevet bedt om at blive hjemme, og både i New York og i Boston er al offentlig transport indstillet inklusiv for første gang nogensinde New Yorks undergrundsbane

7.000 fly er blevet aflyst både mandag og tirsdag i nogle af de travleste lufthavne i USA. New Yorks hovedlufthavne Newark, LaGuardia og JFK er blevet lukket ned, ligesom Logan-lufthavnen i Boston.

Men det værste er, at sneen indimellem har skabt en klæbrig masse, som har sat sig på elledningerne, så man forventer langvarige strømafbrydelser til boliger og huse rundt omkring. Det kan vare dage, måske uger, før strømmen er tilbage igen.

Som New Yorks borgmester, Bill de Blasio, sagde, så er det ikke så meget sneen, man frygter, men eftervirkningerne i form af strømafbrydelser og oversvømmelser, fordi den storm, der følger med snevejret, har op til orkanstyrke.

Det amerikanske elledninger er sjældent gravet ned, og det skaber den ene gang efter den anden problemer med langvarige strømafbrydelser, som er langt farligere end selve snestormen, fordi nogle folk så ikke kan få varme eller kommunikere med omverdenen.

Det andet problem, man frygter, er, at folk trodser advarslerne mod at bevæge sig ud og kører galt på vejene og ender i snedriver, hvor de på grund af det kraftige snefald ikke bliver fundet igen.

Derfor blev der dagen igennem advaret den ene gang efter den anden om, at ingen bør bevæge sig ud i det her vejr. Der ventes visse steder op til en meter sne især i Boston området og nord for millionbyen.

Supermarkederne er mange steder totalt blevet ryddet for varer som vand og dåsemad, og de fleste har også købt stort ind af skovle og salt, således at de selv kan grave sig fri, ligesom der har været hamstret benzin for at kunne have nok til at fylde på de små sneryddere, som mange private hjem har.

De Blasio sagde, at det var vigtigt, at folk forstod, hvad de tirsdag ville blive ramt af - formentlig den værste snestorm siden 2006, hvor der faldt næsten 90 centimeter sne. Dengang var større områder også uden strøm i flere dage og det meste af østkysten var ramt i uger efter stormen.

I det omfang, at byernes mange tusinde sneplove ikke kan følge med, så er den amerikanske nationalgarde (hjemmeværn) også udkommanderet med alt, hvad de er besiddelse af. Så indtil nu har forberedelserne trods et meget kort varsel på 30 timer været effektive.

Og meteorologerne skændes som næsten hver gang, hvilken vejrmodel, der er den bedste. For de amerikanske vejrmodeller har vist sig ikke at være effektive nok til både at forudsige stormens komme samt den rute, den ville tage.

Det næste spørgsmål bliver, om der er salt nok i byerne til at klare de glatte veje. Sidste år løb en del byer og kommuner tør for salt, fordi man havde sparet det væk i håb om, at vinteren blev mild. Dennegang siger myndighederne, at de har mere end rigeligt til at klare situationen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.