Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Snart kan homoseksuelle blive viet i kirke i Norge

Et flertal i den norske kirke har stemt for et nyt vielsesritual, så også homoseksuelle kan vies i kirken.

Den norske folkekirkes ledere er på demokratisk vis mandag blevet enige om at tillade to personer af samme køn at blive gift i kirken.

Således stemte 88 af de 115 delegerede på Kirkerådets generalforsamling for at udarbejde et nyt vielsesritual for to personer af samme køn, så også homoseksuelle kan blive viet i kirken.

Vielsesritualet bliver formelt vedtaget på Kirkemødets generalforsamling i januar 2017. Kirkemødet er den norske kirkes øverste organ.

- Et flertal i Kirkemødet mener, at der i tillæg til de nuværende ritualer for ægteskab og forbøn for indgået ægteskab mellem kvinde og mand må udarbejdes tilsvarende ritualer, som inkluderer par af samme køn, og som kan bruges over for alle par, lyder det i de papirer, som Kirkemødet har drøftet i weekenden.

Forslaget havde på forhånd opbakning fra 15 af de 23 medlemmer af den komité, der har arbejdet med spørgsmålet.

Komitéens øvrige otte medlemmer har derimod foreslået, at spørgsmålet om homovielser undersøges grundigere.

Mindretallet har ønsket et særligt fokus på, hvad det eventuelt kan have af konsekvenser for børns situation og rettigheder samt for kirkens teologi om familien.

I foråret 2014 sagde Kirkemødet nej til at vie homoseksuelle par, men efter kirkevalget i efteråret er der ændret i sammensætningen, så der nu er flertal for det.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.