Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Smuk, ung og skarp: Er hun Italiens næste toppolitiker?

Virginia Raggi er favorit til at vinde kommunalvalget i Rom som repræsentant for en ny generation af protestpolitikere, der hellere vil skabe resultater end stå på sidelinjen og råbe grimme ting efter de gamle partier.

I modsætning til den højtråbende komiker Beppe Grillo er partiet M5S’ kandidat til borgmesterposten i Rom, Virginia Raggi , en no-nonsense-kvinde. ?Foto: Antonio Masiello/NurPhoto
I modsætning til den højtråbende komiker Beppe Grillo er partiet M5S’ kandidat til borgmesterposten i Rom, Virginia Raggi , en no-nonsense-kvinde. ?Foto: Antonio Masiello/NurPhoto

BARCELONA: Da Beppe Grillo for tre år siden stormede ind i det italienske parlament med sin Movimento 5 Stelle (M5S), advarede en lokal bekendt imod at tage fænomenet alt for alvorligt. »Han er jo bare endnu en italiener, som står og råber«, lød analysen, og den har langt hen ad vejen vist sig at være rigtig.

Med sin ildsprudlende retorik og karismatiske ledelsesstil sikrer den tidligere komiker ganske vist konstant opmærksomhed om protestpartiet. Men mange italienere, der ellers er dødtrætte af de traditionelle politikere, har endnu mindre tillid til »råbehovedet« fra Génova. Og ude af stand til at overbevise flere end omkring en fjerdedel af vælgerne har M5S hidtil været henvist til rollen som alternativ opposition uden reel indflydelse.

Så meget desto mere opsigtsvækkende er Virginia Raggis føring i meningsmålingerne forud for kommunalvalget i Rom. Også fordi M5S’ kandidat til borgmesterposten i Italiens hårdt prøvede hovedstad fremstår som partilederens diametrale modsætning: Ung, kvinde, stilfærdig samt, ikke mindst, udstyret med en udpræget snusfornuft og et lige så pragmatisk program.

En profil, der de seneste uger har fået adskillige medier, både i og uden for Italien, til at interessere sig for den 37-årige, fotogene advokat som repræsentant for en ny generation af protestpolitikere, for hvem det handler mindre om at råbe højt og mere om at få gennemført deres politik.

Normalitetens revolution

»I Rom vil det være en revolution at indføre normale tilstande,« sagde Raggi for nylig til magasinet L’Espresso om sin vision for hovedstaden.

Hendes ideer om at iværksætte en effektiv billetkontrol i de offentlige transportmidler, hvor stort set ingen betaler, og sørge for, at skraldemændene passer deres arbejde, vil næppe heller vinde nogen innovationspris. Men i et Rom, der sidste år måtte lide den tort at blive sat under administration af staten i forsøg på at få bugt med den økonomiske kriminalitet i og omkring bystyret, vil blot minimal orden i sagerne være et kæmpefremskridt. Og hvem bedre til at sikre det end en ganske almindelig romersk kvinde, spørger Raggi.

Almindelig er hun i hvert fald. Født i 1978 i San Giovanni-kvarteret har hun det meste af livet været barn af sin apolitiske generation. Det handlede om at få en uddannelse – for Raggis vedkommende i jura – et godt job, en familie og en komfortabel tilværelse med en vis interesse for motorcykler som det eneste excentriske element.

»Mens jeg studerede, deltog jeg aldrig i demonstrationer,« siger Raggi til L’Espresso og erkender, at hun heller ikke kan huske titlen på den seneste bog, hun har læst.

La sexygrillina

Den, med andre ord, ikke netop slagne vej ind i politik gik via beboerorganisationer og indkøbsforeninger for økologiske fødevarer. Og da først indignationen over »forræderiet mod en serie idealer, jeg er opdraget til at respektere« havde indfundet sig, gik det hurtigt. I 2013 blev Raggi valgt til kommunalbestyrelsen i Rom, og da hun stillede op til M5S’ virtuelle primærvalg til posten som borgmesterkandidat, sejrede hun klart.

Onde tunger i den højreorienterede presse antyder, at det ikke nødvendigvis skyldes et oplagt politisk talent. De har udstyret hende med tilnavnet la sexygrillina – den sexede Grillo-tilhænger – og brugt uforholdsmæssigt meget tid på at diskutere længden af hendes nederdel under en TV-debat for nylig. Måske vil det underforståede forsøg på at slå hende i hartkorn med de mange fotomodeller, som gjorde tvivlsom politisk karriere under tidligere premierminister Silvio Berlusconi, lykkes.

Den åbenlyse nervøsitet hos de traditionelle partier tyder imidlertid på det modsatte. For hvis det lykkes for Raggi at erobre Rom, vil vejen være banet for hendes generation af »normale« protestpolitikere samt et exit for Grillo, der allerede har trukket sig delvist tilbage.

Og et M5S som i stedet for højrøstede forbandelser bidrager med pragmatiske forslag til løsning af konkrete problemer, bliver svært at holde uden for indflydelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.