Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Smid så det sværd og tag opvasken, Wonder Woman!

De kvindelige tilskuere til en visning af Wonder Woman i en hollandsk biograf fik sig noget af en overraskelse, mens en kinesisk tegnefilm er for samfundsrelevant til at blive vist uden for Kina. Og så har republikanske filmstjerner atter et forum, hvor de kan diskutere politik i ro og mag - sådan da. Det er Ugens ...

Gal Gadot spiller den stærke superhelt Wonder Woman. Der var dog ikke meget kvindefrigørelse over indholdet af de goodie bags, som det kvindelige publikum fik til en visning af filmen i Holland.
Gal Gadot spiller den stærke superhelt Wonder Woman. Der var dog ikke meget kvindefrigørelse over indholdet af de goodie bags, som det kvindelige publikum fik til en visning af filmen i Holland.

… Vidunder-rengøring

Fans af superhelte kan nu se filmen om Wonder Woman i biografen. Hun er, som nogle vil vide, prinsesse for en stamme af stolte og stærke kvinder, og kan uddele øretæver til alle, der fortjener dem.

Det er sjældent nok, at en superhelt er kvinde, uhyre sjældent, at hun er hovedrollen i en film og noget nær uhørt, at filmen samtidig har en kvindelig instruktør.

Men det, der burde have været en triumf for alle, der godt kan lide stærke kvinder, blev først martret af en diskussion om Wonder Womans barberede armhuler. Og nu kan The Independent fortælle, at en hollandsk biograf har båret ved til bålet ved en visning af filmen kun for kvinder, hvor man har været lidt for smart med indholdet af de goodie bags, man gav tilskuerne.

»Cool ting i posen,« stod der. Og indholdet? Blandt andet en svaber, en køkkensvamp, en bruseskraber samt en pjece om slankepiller.

Biografen, Kinepolis, har undskyldt og forklaret, at deres sponsorer stod for gaverne.

… forbudte streg

En kinesisk animeret gangsterfilm er efter pres fra det kinesiske styre hevet af programmet på verdens mest prestigiøse festival for tegne- og animationsfilm, Annecy International Animated Film Festival, i Frankrig. Det skriver BBC.

Producerne af »Have A Nice Day« har angiveligt ikke fået tilladelse til at vise filmen i internationale fora, og efter pres fra kinesiske myndigheder har de bedt festivalen om ikke at vise den.

Filmen er en sort komedie og i en scene truer en gangster en skyldner med en kødøkse. De to mænd falder mod alle odds i snak og diskuterer alt fra kærester og plastikkirurgi til respekt for deres forældre og ikke mindst presset til at blive gift - alt sammen emner, som den typiske kineser kan nikke genkendende til.

Producer Yang Cheng fortæller til BBC, at filmen intet har at gøre med politik, og han håber, at kinesiske biografgængere kan se den senere på året.

 

… hemmelige klub

I Hollywood kan det være svært at være åbent konservativ.

Derfor startede en række republikanske filmfolk i 2005 klubben »Friends of Abe«, hvor de kunne mødes og diskutere politik uden for rampelyset, så at sige.

De parafraserede den første regel fra Fight Club i filmen af samme navn: »Den første regel i Friends of Abe er: Man taler ikke om Friends of Abe«.

Klubbens navn er en henvisning til Abraham Lincoln, der delte nationen med spørgsmålet om slaveriets ophør, men Donald Trumps tiltræden på den republikanske scene har skabt så meget splittelse blandt klubbens medlemmer, der bl.a. talte Clint Eastwood, Jon Voight og Kelsey Grammer, at formanden sidste år ifølge The Guardian valgte at opløse den.

Kritikere vil vide, at formanden var utilfreds med Trump-støtterne i klubben, og nu er der åbnet en ny klub med samme navn og med samme koncept - som den gamle fomand imidlertid betragter som rent bondefangeri.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.