Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slutspillet om præsidentposten er i gang og det bliver eksplosivt

Donald Trump og Hillary Clinton forbereder sig på det endelige slag om nomineringerne i de to partiet. Og det bliver kompliceret

De to sandsynlige kandidater, Donald Trump og Hillary Clinton, står over for gigantiske udfordringer i deres respektive partier
De to sandsynlige kandidater, Donald Trump og Hillary Clinton, står over for gigantiske udfordringer i deres respektive partier

WASHINGTON: Slutspillet om hvem, der skal være præsidentkandidat for henholdsvis Republikanerne og Demokraterne er i gang, og det kommer ikke til at gå stille af.

De to sandsynlige kandidater, Donald Trump og Hillary Clinton, står over for gigantiske udfordringer i deres respektive partier, hvis de skal vinde mere end blot retten til at blive den egentlige præsidentkandidat.

For efter gårsdagens valg i fem stater står det klart, at vejen frem for begge kandidater ikke bliver en kamp fra vælger til vælger, men en kamp for at samle Republikanerne og Demokraterne efter en hård valgkamp, hvor begge partier har fået millioner af nye vælgere.

Hillary Clintons konkurrent, Bernie Sanders, har tiltrukket tusinder og atter tusinder af unge mennesker, der ønsker, at Det Demokratiske Parti bevæger sig længere ud på venstrefløjen. Og Det Republikanske Parti har med Donald Trump hentet nye vælgere ind, som ønsker et opgør med det etablerede politiske system.

Trumps opgave bliver at forene de vrede vælgere med de mange republikanere, der traditionelt er mere konservative end Trump, og som mener, at Trump og hans vælgere står langt fra de klassiske traditioner, som partiet normalt står for. Og Clinton tvinges til at gøre Sanders politik til sin egen.

Tvunget til at ændre kurs

Derfor bliver de to partiers konventer i juli højspændte. Sanders vil tvinge Clinton ud mod venstrefløjen, fordi han trods de mange nederlag, han led i går, vil fortsætte til den bitre ende og bruge sine mange delegerede til det, han kalder en »substansdiskussion« af, hvor partiets politik skal være i fremtiden.

Også Trump er nødt til at ændre kurs på en række områder for at kunne tiltrække de »gamle« republikanske vælgere ved det endelige valg i november, hvis han vil gøre sig håb om at vinde over Clinton. For det er disse vælgere, der kan vælge at blive hjemme i protest mod Trump, hvis ikke han formår at samle partiet og få en række af de »etablerede« til at støtte sig. Men inden det kommer så langt, så skal matematikken i de sidste ti primærvalg gå op i en højere enhed.

For Clinton er det mere simpelt. Hendes chancer for at vinde den endelige nominering er næsten sikret efter de seneste primærvalg, hvor hun fik flertal i fire af de fem stater på valg. Til gengæld kan små marginaler stadig vælte Trumps muligheder for uden diskussion at blive Republikanernes kandidat. Den mulighed er teoretisk til stede. Men kun teoretisk.

Svært for modstanderne

Det næste valg bliver afholdt i staten Indiana 3. maj – kartoffelstaten som ingen bed mærke i før for få uger siden. Den er nu blevet en kampplads og en sidste mulighed for, at Trumps to modstandere, Texas-senatoren Ted Cruz og Ohios guvernør, John Kasich, kan bremse mangemilliardæren i at nå de 1.237 delegerede, han skal have for at være sikker på nomineringen.

Det ser dog ikke nemt ud for de to. De seneste meningsmålinger giver nemlig Trump en bekvem sejr også i Indiana, hvor han ifølge de seneste tal vil få godt 40 procent af stemmerne, mens Cruz vil få 35 procent. Kasich ligger på 20 procent.

Derefter kommer de sidste store stater som New Jersey og Californien for ikke at tale om Oregon og New Mexico, hvor Trump står endnu mere klart til at vinde. Så de 1.237 delegerede kan hurtigt være hjemme. Dermed er muligheden for at bremse Trump udelukket. Ingen vil udfordre ham på konventet med et klart flertal af delegerede.

Og både Trump og Clinton vil åbenbart være svært tilfredse med at føre valgkamp mod hinanden, hvis man skal tro det, de tidligere har sagt. Hillary Clinton har meningsmålingerne med sig, når hun siger, at hun kan slå Trump. Og Trump har sagt, at han vil grave dybt i Hillarys fortid og afsløre hende som »den svindler, hun er«.

Det bliver en lang valgkamp – også efter konventerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.