Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slut med slow-TV-succes: Det gik FOR langsomt

I 10 dage har man direkte på NRK kunnet følge en rensdyrflok, der bliver flyttet i det nordlige Norge. Konceptet hedder slow-tv, men livesendingen er stoppet, da dyrene simpelthen har været for langsomme.

Billede fra programmet »Reinflytting minutt for minutt«, hvor man live har kunne følge en migrerende rensdyrflok.
Billede fra programmet »Reinflytting minutt for minutt«, hvor man live har kunne følge en migrerende rensdyrflok.

Alt kan ske, når man sender live.

»Vi havde regnet med at være i mål i går eller i dag, og vi er faktisk ikke nærheden af at være dér,« fortæller redaktøren for NRK-programmet, Rensdyrflytning minut for minut, Ole Runa Hætta, til NRK.

Slow-tv-konceptet går ud på, at man live følger en migration af rensdyr oppe i Norges nordligste egne. Nærmere bestemt en gruppe dyr af hunkøn. På norsk kaldet simla.

Og det har krævet tålmodighed, for dyrene har været langsomme - faktisk alt for langsomme. Derfor må udsendelsen præmaturt stoppe, da filmholdet ifølge den norske Arbejdsmiljølov ikke må opholde sig i det frostkolde Nord-Norge længere.

»Det betyder, at vi har været på arbejde forfærdeligt længe, ​​så det er bedst at give op, mens man stadigt er ved godt helbred. Det handler om de ansattes arbejdsmiljø,« siger Ole Runa Hætta, som selv er med i marken under produktionen.

Filmholdet trækker sig derfor tilbage, men håber at støde til flokken igen på et senere tidspunkt, når flokken svømmer over et sund ved den lille by Kvalsund. Det skulle have været livesendingens store finale.

Brud på konceptet?

At livesendingen stoppper har fået en reporter fra Aftenposten til at spørge programchefen for programmet, om det er ikke er at bryde med hele konceptet og ideen bag slow-tv, at man trækker stikket før tid:

»Jo, men vi skal hele tiden være klar til at redefinere konceptet. Vi viser en del af processen ikke en helhed, rensdyrene var jo teknisk set også begyndt at rykke på sig, før vi hægtede os på,« siger programchef, Rune Møklebust, til Aftenposten.

Han afviser, at afbrydelsen af livesignalet har noget at gøre med penge - selvom udsendelsen har kostet mere end planlagt.

»Nej, det handler ikke om penge, selv om det koster mere end planlagt. Men der er også andre rensdyrbesætninger i området. Denne ene besætning har vænnet sig til os, og at vi har droner over deres hoveder og kameraer hele vejen rundt om dem. Men de andre besætninger i området bliver forstyrret,« siger Rune Møklebust.

Begivenhedsløs-tv monopol

Slow-tv-konceptet om renflytningen har været tre år under vejs og har været en stor succes:

En million seere har set ​​forårets store langsomme tv-initiativ fra NRK. I gennemsnit svarer det til 17.000 seere hvert minut. Det skriver det norske netmedie, Kampajne. Det har sammenlagt været benyttet 16 kameraer, og alt udstyr og gear er blevet trukket på snescootere.

Norge har nu nærmest patent på begivenhedsløse udsendelser. Vort nordlige søsterfolk er simpelthen førende på kedeligt TV. De kan endda være lidt stolte af det.

Norges mest sete slow-tv nogensinde er stadig den om båden »Hurtigruten« fra Bergen til Kirkenes i 2011. Udsendelsen kørte fra 16. til 22. juni og varede i alt 134 timer, 42 minutter og 45 sekunder. Det er officiel verdensrekord for en dokumentar.

Du kan følge sendingen her, men lige nu får man blot denne besked:

Screendump fra NRK.no
Screendump fra NRK.no

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.