Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slesvig-Holsten vil eksperimentere med borgerløn

Nordtyske politikere vil indføre borgerløn uden modydelser for at ruste samfundet til fremtidens arbejdsmarked. Delstatens nyvalgte regering skal dog først overvinde interne uenigheder, før forsøget bliver sat i søen

I 2016 stemte et flertal af de schweiziske vælgere nej til at indføre borgerløn i Schweiz. Nu er delstatsregeringen i Slesvig-Holsten klar til at undersøge muligheden for at indføre borgerløn uden modydelser.
I 2016 stemte et flertal af de schweiziske vælgere nej til at indføre borgerløn i Schweiz. Nu er delstatsregeringen i Slesvig-Holsten klar til at undersøge muligheden for at indføre borgerløn uden modydelser.

BERLIN: Det ligner intet mindre end en socialpolitisk revolution.

7436 kr. om måneden til samtlige myndige borgere i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Uanset om de arbejder eller ej.

Sådan lyder grundtanken i et politisk eksperiment med borgerløn, der efter planen skal ruste Slesvig-Holsten til fremtidens digitaliserede arbejdsmarked.  Delstatsregeringen i Kiel melder sig nemlig klar til et forsøg med borgerløn, der ideelt set skal gøre arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale ydelser som eksempelvis boligtilskud overflødige.

I første omgang skal forsøget med borgerløn dog løbe i en begrænset prøveperiode, lyder det fra den nyvalgte delstatsregering, der består af CDU, det liberale FDP og De Grønne.  »Fra regeringens side ønsker vi at udvikle borgerløn i Slesvig-Holstein som modelregion«, siger delstatens grønne vice-ministerpræsident, Robert Habeck til avisen Schleswig-Holstein Zeitung.

Forslaget om borgerløn eller en ’grundindkomst’ for samtlige borgere er rodfæstet i koalitionsaftalen mellem de tre regeringspartier i Slesvig-Holsten. Partierne har forpligtet sig til at høre ekspertvurderinger, der skal indkredse muligheden for nye sociale »sikringsmodeller«, skriver tyske medier.

»Karriereforløb har i stigende grad huller – også på grund af digitaliseringen, der fører til radikale forandringer«, siger Robert Habeck til Die Welt. »Her har folk brug for en ny form for sikkerhed. Derfor glæder det mig, at regeringsaftalen også retter blikket mod nye former for social sikring og eksplicit nævner ideen om en grundindkomst«.

Efter planen skal resultaterne af forsøg i Slesvig-Holsten danne grundlag for en bredere diskussion om at indføre borgerløn i resten af Tyskland, skriver partierne i regeringsaftalen.  I maj afviste den socialdemokratiske arbejdsminister forslag om borgerløn. »Ideen i sig selv byder mig imod«, sagde Andrea Nahles

Ikke desto mindre er der fortsat afgørende uenigheder mellem regeringspartierne i Slesvig-Holsten om den konkrete udformning af en eventuel borgerløn. Mens CDU og De Grønne plæderer for en betingelsesløs månedlig grundindkomst for samtlige myndige borgere, er  FDP i Slesvig-Holsten ikke klar til at opgive krav om modydelser fra berettigede borgere.

Borgerløn skal ifølge det liberale parti tildeles som et supplement til øvrige lønninger med henblik på at sikre borgernes selvbestemmelse. Dermed vil FDP gøre størrelsen af ydelsen afhængig af borgerens øvrige arbejdsindsats og indkomst.

Ideen om borgerløn er blevet testet flere gange. Senest har Finland vedtaget en forsøgsmodel, hvor 2000 arbejdsløse modtager 4160 kr. om måneden.

I 2016 stemte 76,9 pct. af vælgere nej til forslaget om en betingelsesløs borgerløn ved en folkeafstemning i Schweiz.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.