Slaget om Mosul bliver konstant grimmere

Slaget om den vestlige del af Mosul er en tidsindstillet sekterisk bombe. Dele af lokalbefolkningen mishandles allerede af de befriende styrker.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islamisk Stats dage i Mosul er talte.

Inden for overskuelig fremtid vil den irakiske hær erobre lufthavnen i Mosul. Så nabolag efter nabolag. Og når det bliver sommer i Irak, er det meget sandsynligt, at der ikke længere vil være et eneste IS-flag tilbage i den irakiske millionby.

Men selv om slaget mod Islamisk Stats irakiske hovedstad, der startede 16. oktober 2016, nu bevæger sig ind i slutfasen, minder beskrivelserne om overgreb og likvideringer om tiden, hvor IS rykkede ind i byen.

Dengang, i sommeren 2014, var det sunnimuslimerne fra Islamisk Stat, der drog shiamuslimerne på flugt. I dag sker det samme, blot med omvendt sekterisk fortegn.

Artiklen fortsætter efter kortet

Det gør slaget om Mosul til endnu et anspændt kapitel i den mangeårige kamp mellem Iraks to store muslimske befolkningsgrupper, shiiterne og sunnierne.

To befolkningsgrupper, der på det religiøse plan skændes om, hvem der var de rette kaliffer efter profeten Muhammeds død, men som også politisk er blevet spillet ud mod hinanden i årtier.

Under tidligere præsident Saddam Hussein, der selv var sunnimuslim, blev Iraks shiitiske flertal undertrykt. Siden Saddam Husseins fald blev det shiiternes tur til at undertrykke Iraks sunnimuslimske mindretal. Kampen mellem de to grupper er også blusset op på regionalt plan, hvor Iran og Saudi-Arabien støtter henholdsvis shiitiske og sunnimuslimske grupper i det regionale magtspil. I Irak er de shiitiske militser støttet direkte af Iran.

TOPSHOT - Iraqi forces, supported by the Hashed al-Shaabi (Popular Mobilisation) paramilitaries, advance near the village of Sheikh Younis, south of Mosul, after the offencive to retake the western side of the city from Islamic State (IS) group fighters commenced on February 19, 2017. Iraqi forces launched an offensive on February 19 on jihadists defending Mosul’s west bank, in what could be the most brutal fighting yet in a four-month-old operation on the country’s second city. / AFP PHOTO / Ahmad al-Rubaye
TOPSHOT - Iraqi forces, supported by the Hashed al-Shaabi (Popular Mobilisation) paramilitaries, advance near the village of Sheikh Younis, south of Mosul, after the offencive to retake the western side of the city from Islamic State (IS) group fighters commenced on February 19, 2017. Iraqi forces launched an offensive on February 19 on jihadists defending Mosul’s west bank, in what could be the most brutal fighting yet in a four-month-old operation on the country’s second city. / AFP PHOTO / Ahmad al-Rubaye

Så når de befriende styrker – den irakiske hær og de såkaldte shiamilitser – marcherer mod Islamisk Stats sidste bastion i den vestlige del af Mosul, er slaget direkte forbundet med det i forvejen anspændte sekteriske forhold mellem sunnier og shiiter.

I løbet af de seneste tre uger er videooptagelser, der viser krigsfanger blive henrettet af personer, der er iklædt de irakiske shiamilitsers uniformer, blevet delt på sociale medier. I en af videoerne ses en mand blive ført væk af væbnede mænd. Til sidst lader de ham løbe, og så skyder de ham. Manden falder omkuld blandt tre-fire lig på jorden.

Belkis Wille, der er seniorforsker i Irak for Human Rights Watch, bekræfter over for Berlingske via en skypeforbindelse, at mange civile fra Mosul er forsvundet.

Og ingen aner, hvor de er. De kan ligge i en massegrav eller sidde i en fængselscelle et ukendt sted. Human Rights Watch har kontakt til 85 familier fra Mosul, der alle har oplevet, at mandlige familiemedlemmer pludselig er forsvundet.

Bagbundet og skudt

Og selv om Belkis Wille ikke kender det samlede antal forsvundne Mosulborgere, føler hun sig sikker nok til at sige, at de tal, Iraks myndigheder har offentliggjort, er alt for lave.

»Ifølge Iraks justitsministerium er 206 personer blevet fængslet, og omkring 550 bliver efterforsket,« siger Belkis Wille.

»Men de tal er ekstremt lave. Jeg kan roligt sige, at det samlede antal er tusindvis. Men vi aner ikke, hvor de er,« siger hun og fortæller, at den største fare for krigsfanger i forbindelse med slaget om Mosul, er hvis de bliver fanget på eller i nærheden af slagmarken.

»Min fornemmelse er, at når mænd fanges i nærheden af slagmarken, så kommer de ofte ikke videre,« siger hun og antyder, at de bliver likvideret.

Human Rights Watch har de seneste uger set bevismateriale af personer, der er blevet skudt fra forskellige vinkler, mens de har været bagbundet og har haft bind for øjnene.

De Paramilitære Mobiliseringsenheder, som er det officielle irakiske navn for shiamilitserne, skulle slet ikke have taget del i Mosuloffensiven. I oktober 2016, da offensiven begyndte i den østlige del af byen, havde den amerikansk anførte koalition fået den irakiske premierminister Haider al-Abadis lovning på, at shiamilitserne, der kaldes Hashd al-Shaabi på arabisk, kun ville få opgaver uden for selve Mosul. Koalitionen var bekymret for de sekteriske spændinger, fordi størstedelen af Mosuls lokalbefolkning er sunnimuslimer. Samtidig var minderne fra shiamilitsernes meget kritiserede andel i befrielsen af byen Fallujah på det tidspunkt friske. Og ingen – heller ikke den irakiske regering – var interesseret i, at Mosul skulle blive en gentagelse af Fallujah, hvor krigsfanger blev skudt eller forsvandt.

Amnesty International har i en tidligere rapport beskyldt Hashd al-Shaabi for at stå bag krigsforbrydelser.

Men i december 2016 vedtog den irakiske regering en lov om at gøre shiamilitserne til en integreret del af den irakiske hær. Og nu deltager de i offensiven vest for Mosul. De er i stigende grad til stede i de allerede befriede områder i det østlige Mosul, og ifølge Human rights Watch deltager de trods tidligere afvisninger også i den såkaldte screening af folk, der flygter fra Mosul.

»Militserne benægtede det til at begynde med. Men så indrømmede de, at de er med til at screene folk. Og herefter sagde de også, at enkelte personer var blevet stillet for en særlig militsdomstol i Bagdad,« siger Belkis Wille.

Store irakiske tab

Sagen er, at når den irakiske hær screener de personer, der flygter fra Mosul, så tjekker de personernes navne i en database. Når militserne screener personer, er det en helt anden sag, ifølge mediet Middle East Monitor.

»Shiamilitserne, der støttes af Iran, arresterer og screener mænd uden at have tilladelse til det. De mænd, der arresteres af militserne, forsvinder fuldstændigt, eller også dukker de op på en militsiejet TV-station som formodede IS-jihadister,« skriver Middle East Monitor.

Civile ser til, mens en gruppe pansrede mandskabsvogne passerer dem i Mosuls østlige del, som allerede er under fuld irakisk kontrol. 
Foto: Dimitar Dilkoff/AFP
Civile ser til, mens en gruppe pansrede mandskabsvogne passerer dem i Mosuls østlige del, som allerede er under fuld irakisk kontrol. Foto: Dimitar Dilkoff/AFP

Ifølge Middle East Monitor er hovedårsagen til, at shiamilitserne nu spiller en større rolle, at den irakiske hær har lidt store tab i løbet af Mosuloffensivens første tre måneder.

»Efter de tre første måneders kampe kan antallet af dræbte irakiske soldater have nået 6.491,« skriver Middle East Monitor.

Islamisk Stat menes at have haft mellem 5.000-7.000 væbnede jihadister i Mosul ved slagets start i oktober.

Svær balancegang

Charlie Winter, der er seniorforsker ved Kings College i London, skriver opdateringer om Islamisk Stats rolle i Mosulslaget på Twitter. Ifølge Winters opdateringer har IS udført omkring 600 selvmordsangreb siden slagets start.

Hvad angår Mosuls fremtid, er spørgsmålet, om den sunnimuslimske befolkning, der hilste Islamisk Stat velkommen for 2,5 år siden, har tænkt sig også at hilse de shiamuslimske befriere velkommen.

Renad Mansour, forsker i mellemøstanliggender ved Chatham House, skriver i en artikel på BBCs hjemmeside, at Islamisk Stat netop var i stand til at erobre Mosul, fordi sunnimuslimerne følte sig afskåret fra regeringen i Bagdad.

»Mosuls befolkning vil være varsom med at skabe forbindelser til befrierne for at få en bedre løsning. I øjeblikket er der ingen tydelige tegn på en løsning, fordi premierminister Haider al-Abadi er nødt til at balancere mellem de magtfulde styrker, der alle ønsker at få medbestemmelse, når IS er væk,« skriver hun.

Mange af Islamisk Stats medlemmer i Irak, er tidligere medlemmer af Saddam Husseins hær, der blev opløst efter den amerikanske invasion i 2003. Og mange af den tidligere irakiske hærs befalingsmænd kom fra Mosulområdet. Derfor anses Mosul på mange måder for at være Islamisk Stats rygrad. Når byen erobres vil det være et stort tab for IS, der hermed mister sit sidste sammenhængende område i Irak. Men samtidig vil Mosul og andre sunnidominerede byer i Irak stadig være grobund for Islamisk Stats ideologi. Især hvis Mosuloffensiven fortsætter med at blive grimmere for hver dag, der går.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.