Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slå hvide betjente ihjel – slå svinene ihjel

I hæren var snigskytten Micah Johnson »småpervers« – »han stjal pigernes trusser« – men efter sin hjemsendelse blev det meget værre. Han kom med i en kadre af militante sorte hadgrupper. Er han et varsel om mere af samme slags?

ARKIVFOTO af Micah Xavier Johnson fra hans tid i hæren.
ARKIVFOTO af Micah Xavier Johnson fra hans tid i hæren.

Det er ikke overraskende, men det er alligevel uvelkomment:

Mens sorte borgerretsaktivister og organisationer med ikke-voldelige midler har protesteret mod de senere års politiskydninger, så har en hård kerne tilsyneladende besluttet sig for at tage andre midler i brug. Snigskytten fra Dallas, Micah Johnson, identificerede sig med en række af de nye sorte ekstremistgrupper, bl.a. New Black Panther Party og New Black Liberation Militia.

På sin Facebook-side optræder han f.eks. i en traditionel vestafrikansk dashiki og med en knyttet højre hånd i luften, og der er talrige »black power«-symboler på hans væg og andre slogans og emblemer knyttet til militante grupper. Ifølge Daily Beast er han også en af blot 170 personer, som på Facebook følger den mest rabiate af de yderligtgående sorte grupper, African American Defense League.

Organisationen blev stiftet i 2014 efter optøjerne i Ferguson, og den har flere gange opfordret sorte enkeltpersoner og bander til at hævne politidrabene og slå hvide politibetjente ihjel. Johnson fulgte bulletinerne fra gruppens leder, Mauricelm-Lei Millere, som selv efter blodbadet i Dallas torsdag var ubodfærdig. Umiddelbart efter Johnsons drab på fem betjente skrev Millere på Instagram: »Vi har ikke noget alternativ. Vi må dræbe hvide betjente over hele landet«, og fredag fulgte han op med en tilsvarende caps-lock-svada.

Hadgrupper

New Black Panther Party har heller ingen intentioner om at ændre kurs. Organisationen er stærkt anti-hvid og antisemitisk, og den havde lørdag kaldt til en protestaktion foran politistationen i Baton Rouge, den by i Louisiana, hvor en betjent tirsdag dræbte den sorte Alton Stirling.

På en løbeseddel for demonstrationen bliver politiet omtalt som »pigs« – svin – og den lokale blog The Hayride har talt med insidere, som siger, at New Black Panther Party håber at »begrave byen i optøjer«.

African American Defense League støtter tanken om hærværk og ulykker i Baton Rouge. »Vi må mobilisere alle tropper. Det er på tide at besøge Lousiana og tænden grillen,« har Mauricelm-Lei Millere skrevet.

Anerkendte borgerretsorganisationer som Southern Poverty Law Center har klassificeret New Black Panther, African American Defense League og andre af de nye miltante organisationer som »hadgrupper« i stil med Ku Klux Klan og rabiate islamofober, og ledere fra de oprindelige Sorte Pantere i 1960erne har taget skarpt afstand fra dem.

Men det var ikke desto mindre det miljø, som den 25-årige Micah Xavier Johnson færdedes i. Det var de stemmer, som han lyttede til på internettet, og det var på de sider, hvor han ofte filosoferede med sine egne fristile. Lørdag skrev han f.eks. om en video, som viste en række hvalfangere: »Hvorfor elsker de hvide altid at slå uskyldige væsener ihjel?« spurgte han ifølge Reuters.

»Pervers fyr«

Hvordan han var havnet i det selskab?

Det undrer hans gamle venner og soldaterkammerater sig også over, skriver flere medier. Han var menig i den amerikanske reserve, og han blev i 2013 med sin bataljon sendt til Afghanistan. Flere af hans kammerater beskriver ham som »en enegænger«, der »var lidt for sig selv«. En stuekammerat skrev ifølge New York Daily News på Facebook: »Vi vidste allesammen, at han var småpervers, for han blev ved med at stjæle pigernes trusser, men at slå betjente ihjel – det er en helt anden historie.«

En anden soldaterkammerat sagde til Fox News: »Da han kom tilbage fra Afghanistan, kom han i dårligt selskab. Han gik helt sort panter.«

Men radikaliseringen foregik ikke kun i det »dårlige selskab«, men tilsyneladende også i hans egen familie. Ifølge Daily Mail var Micah Johnsons lillesøster, Nicole, om muligt mere militant end ham. Dagen før drabene i Dallas skrev hun på Facebook et længere opslag, hvor hun kom meget tæt på at opfordre til angreb på politiet. »Det dæmrer efterhånden for mig, at betjentene fortjener at smage det liv, som vi andre lever i frygt«.

Og efter drabene kom Micah Johnsons tante med følgende forklaring over for NBC: Hendes nevø havde været »meget oprevet over de seneste politidrab på sorte«, og »til sidst fik han nok. Der er grænser for, hvor meget et menneske kan klare«, sagde hun.

Tanten forsøgte således at udlægge et femdobbelt drab som en affekthandling.

Alt sammen rejser det et spørgsmål om, hvor mange andre Micah Johnsoner, der er derude. Moderate sorte kommentatorer har beskrevet politidrabene og demonstrationerne mod dem som »en ny borgerretsperiode«, hvor sorte akkurat som i 1960erne kæmper for – som en af dem sagde – »vores menneskelighed«.

Den sorte aktivisme var dengang overvejende ikke voldelig, det er den også i dag, men dengang som nu var der en hård kerne, der ville føre kampen med »alle tilrådighedværende midler«, som den militante Malcolm X formulerede det. Resultatet blev en regulær bølge af byguerillavirksomhed, ildspåsættelser og optøjer, som trak sine spor langt ind i 1970erne, og det er det virkelig uhyggelige perspektiv:

Micah Johnson er ikke kun en femdobbelt drabsmand, men også en klabautermand for en ny tilsvarende bølge af terrorisme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.