Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skyskraber står i flammer nær verdens højeste bygning

16 personer meldes tilskadekommet efter en brand i Address Downtown, der er 63 etager og 300 meter højt.

Dubai: En skyskraber står nytårsaften i flammer i Dubai nær verdens højeste bygning, Burj Khalifa, rapporterer flere medier fra De Forenede Arabiske Emirater.

Branden er sent torsdag aften stort set under kontrol i Address Downtown, der er 63 etager og over 300 meter højt. Bygningen rummer både et luksushotel og boliger.

Ifølge myndighedernes pressetjeneste var 90 procent af branden under kontrol ved midnat dansk tid.

Regeringen i Dubai har ifølge det tyske nyhedsbureau dpa meddelt, at adskilige personer har fået "lettere skader" i forbindelse med branden. En person meldes omkommet på grund af hjertestop.

- Alle beboere er kommet ud. Vi vil ikke have oplysninger om brandårsagen, før branden er slukket helt, siger general Khamis Matar al-Mzeima, politichef i Dubai, ifølge AFP.

- Mindst 14 personer er kommet lettere til skade, mens én person har sværere kvæstelser. Yderligere er et hjertestop blevet registreret, og det tilskrives situationen med folk, der pressede for at komme ud, lyder det fra pressetjenesten.

Branden brød ud blot få timer før fejringen nytårsaften i det arabiske emirat, hvor et spektakulært fyrværkeri var planlagt fra Burj Khalifa.

Myndighederne besluttede dog, at man ville gennemføre nytårsfejringen trods den voldsomme brand i skyskraberen cirka en kilometer væk.

Det fremgår af billeder på Twitter, at branden har hærget de fleste af bygningens etager.

Ifølge Dubais myndigheder brød branden ud på 20.-etage på ydersiden af bygningen.

Området var ved midnat lokal tid fyldt med folk, som var kommet for at overvære og deltage i festlighederne, og det er tilsyneladende fortsat farligt at befinde sig for tæt på Address Downtown.

Brændende bygningsdele regnede i en tid ned fra himlen, og flere bygninger i byens centrum blev indhyllet i røg.

Spies oplyser, at ingen af rejseselskabet danske gæster har været i fare i forbindelse med branden.

- Spies har 11 gæster i selve Dubai by. De er ikke berørt af den aktuelle hotelbrand, skriver kommunikationschef Torben Andersen i en mail.

Han tilføjer, at Spies' nærmeste hotel i Dubai ligger cirka ti minutters gåafstand fra branden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.