Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skuespillerinder inviterer aktivister med til Golden Globe

Natten til mandag uddeles Golden Globe-priserne. Uddelingen bliver ofte politisk, forklarer filmkritiker.

Meryl Streep og Emma Watson er blandt de otte skuespillerinder, som vil tage køns- og raceaktivister med til prisuddelingen Golden Globe. Her ses de på plakater under Womans Day i Paris i marts 2017. AFP PHOTO / GABRIEL BOUYS
Meryl Streep og Emma Watson er blandt de otte skuespillerinder, som vil tage køns- og raceaktivister med til prisuddelingen Golden Globe. Her ses de på plakater under Womans Day i Paris i marts 2017. AFP PHOTO / GABRIEL BOUYS

Meryl Streep, Michelle Williams, Emma Watson og Amy Poehler er nogle af de otte skuespillerinder, som vil tage køns- og raceaktivister med til prisuddelingen Golden Globe.

Desuden vil flere møde op klædt i sort i solidaritet med ofre for seksuel chikane og overgreb, skriver nyhedsbureauet AP.

Casper Hindse, der er filmkritiker på filmmagasinet Ekko og Dagbladenes Bureau, forklarer, at Golden Globe ofte bliver politisk.

»Golden Globe er et udstillingsvindue af dimensioner. Den røde løber er blevet meget politisk, og det er især, når det er Golden Globe. Den er Oscar-uddelingens frække lillebror.«

»Det er et mere uformelt show. Værten plejer også at skeje mere ud. Derfor er det et sted, hvor der bliver sparket mere igennem til talerne,« siger han til Ritzau.

Meryl Streep vil på den røde løber følges med aktivisten Ai-jen Poo, som er direktør for alliancen for udenlandske arbejdere.

Michelle Williams tager Tarana Burke, der er stifter af MeToo-bevægelsen, og Emma Watson har inviteret Marai Larasi, direktør hos Imkaan, der er en sort feministorganisation.

Tidligt mandag morgen dansk tid uddeles filmpriserne.

I den forbindelse vil flere skuespillere altså gøre en indsats for at skifte fokus i MeToo-kampagnen. Fokus skal væk fra krænkerne og i stedet være på løsninger.

I en udtalelse søndag siger fortalerne, at de er inspireret af initiativet Time's Up, som blev lanceret mandag.

»Hver og en af os vil sætte fokus på lovgivning og samfundsmæssige og interpersonelle løsninger, som bidrager til at ende vold mod kvinder i alle samfundsgrupper,« lyder det i udtalelsen ifølge AP.

Casper Hindse forklarer, at uddelingsfesten giver skuespillerinderne en god mulighed for at komme ud til mange amerikanere.

»Amerikanerne sidder og ser det en søndag aften som rendyrket underholdning.«

»Nu bliver de gjort opmærksom på, at det her er det vigtigste samtaleemne i den amerikanske filmbranche, og så kan det sprede sig,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.