Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skrøbelig syrisk våbenhvile på dagsordenen i Genève

Syriske fredsforhandlinger er atter i gang i Genève, hvor FN's udsending onsdag mødtes med oppositionen.

Genève: Den skrøbelige våbenhvile i Syrien er hovedtemaet ved fredsforhandlingerne, som onsdag blev genoptaget i Genève.

FN's særlige udsending, Staffan de Mistura, indledte forhandlingerne med et ønske om, at parterne gentager deres løfte om at opretholde våbenhvilen. Udsendingen erkender, at der har været alvorlige brud på aftalen, men siger, at det "ikke er nogen steppebrand".

Den syriske opposition hævder, at præsident Bashar al-Assads styre har brudt våbenhvilen over 2000 gange, siden den trådte i kraft 2. marts.

Alene i marts har regeringshæren kastet 420 tøndebomber ned over syriske byer, siger Asaad al-Zoubi, som leder den syriske oppositions delegation ved forhandlingerne.

- Det er tydeligt, at Assad er den sygdom, der har ramt Syrien. Syrien kan kun helbredes, når han og andre forsvinder, siger Asaad al-Zoubi efter dagens møde i Genève.

Staffan de Mistura siger at han har talt med embedsmænd i Rusland, Syrien, Iran og Jordan, som alle har udtrykt ønske om at drøfte en politisk overgang i Syrien.

Men parterne er fortsat meget uenige om, hvad en sådan politisk overgang indebærer.

Foreløbig har den syriske regeringsdelegation i Genève afvist at forhandle om Assads fremtid som Syriens præsident. Også Rusland bakker op om den syriske præsident.

En syrisk regeringsdelegation forventes at ankomme til Genève på fredag.

Onsdag i Genève undlod Staffan de Mistura at kommentere det parlamentsvalg, som foregår i Syrien samme dag.

Valget tillægges ingen betydning i FN-lejren, og Mistura har sagt, at han alene er interesseret i et valg, som ifølge FN's Sikkerhedsråd bør afholdes inden 18 måneder under FN's overvågning.

Oppositionen mener, at Assads styre med valget alene forsøger at styrke sin rolle i de aktuelle fredsforhandlinger i Genève.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.