Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skotsk regering samles til krisemøde efter brexit

Sturgeon indkalder sin regering for at drøfte, hvordan Skotland skal forholde sig til det britiske EU-exit.

Den skotske regeringschef, Nicola Sturgeon, under torsdagens afstemning om britisk EU-medlemskab. Scanpix/Robert Perry
Den skotske regeringschef, Nicola Sturgeon, under torsdagens afstemning om britisk EU-medlemskab. Scanpix/Robert Perry

London. Skotlands regering vil gå i gang med papirarbejdet, så der er banet vej for at holde en ny folkeafstemning om selvstændighed fra Storbritannien.

Det siger Nicola Sturgeon, der er førsteminister i det skotske selvstyre, ifølge tv-stationen BBC.

Men hun understreger, at hendes fokus er på altid at handle "i Skotlands bedste interesse og på en måde, der samler os ikke splitter os", skriver BBC.

Sturgeon har indkaldt sin regering til krisemøde lørdag for at drøfte, hvordan Skotland skal forholde sig til den britiske exit af EU.

Der er opstået en "betydelig afvigelse" mellem Skotland og resten af Storbritannien, sagde Sturgeon fredag aften.

Hun kalder det "demokratisk uacceptabelt", at skotterne mod deres vilje skal forlade EU som følge af torsdagens folkeafstemning i Storbritannien.

I Skotland stemte 62 procent af vælgerne for at blive i EU, mens 32 procent stemte for at forlade unionen.

I Storbritannien som helhed var 52 procent af vælgerne for et EU-exit, mens 48 procent foretrak at blive i unionen.

Fredag aften demonstrerede hundredvis af EU-tilhængere i Glasgow og Edinburgh.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.