Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skotsk Nationalparti vil have ny afstemning ved nej til EU

Op til den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet 23. juni gør Nicola Sturgeon det klart, at hun ønsker endnu en folkeafstemning.

Lederen af Det Skotske Nationalparti (SNP), Nicola Sturgeon, siger ifølge Reuters, at det skotske parlament bør have ret til at holde en ny folkeafstemning, hvis Skotland bliver meldt ud af EU "mod vores vilje."

Skotterne stemte "nej" til uafhængighed fra Storbritannien i efteråret 2014.

- En sådan folkeafstemning bør finde sted, hvis det klart og tydeligt kan ses, at uafhængighed er blevet det foretrukne for et flertal i den skotske befolkning, siger hun.

- Eller hvis der sker betydelige og håndgribelige ændringer i de omstændigheder, som prægede folkeafstemningen i 2014 - såsom at Skotland mod vores vilje bliver ført ud af EU, tilføjer Sturgeon.

Sturgeon, der også er førsteminister i Skotlands regering, har varslet, at en kampagne for løsrivelse skal stables på benene denne sommer.

Skotterne stemte "nej" til uafhængighed fra Storbritannien i efteråret 2014, men Labours og premierminister David Camerons konservative partis kollaps ved det britiske parlamentsvalg har givet SNP blod på tanden.

Det skotske nationalistparti fik stort set samtlige af Skotlands pladser i det britiske parlament sidste år.

- Vi vil gerne selv sidde bag rattet, når det handler om vores egen fremtid, sagde Sturgeon ifølge Reuters til 3000 delegerede ved SNP's nylige forårskongres.

Op til folkeafstemningen i september 2014 var der dødt løb, men det endte altså med et nej til uafhængighed.

Den tidligere SNP-leder Alex Salmond gik af og blev efterfulgt af Nicola Sturgeon, som nu står i spidsen for Skotlands udstrakte selvstyre.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.