Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skotsk leder udsætter ny folkeafstemning

Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, siger, at Skotland udsætter ny folkeafstemning om uafhængighed.

Nicola Sturgeon, Skotlands førsteminister, udsætter folkeafsteming om uafhængighed.
Nicola Sturgeon, Skotlands førsteminister, udsætter folkeafsteming om uafhængighed.

Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, siger ifølge Reuters, at Skotland udsætter planer om en ny folkeafstemning om uafhængighed af Storbritannien.

Hun understreger, at hendes regering stadig har den opfattelse, at Skotland selv skal afgøre landets fremtidige retning efter brexit.

Sturgeon siger, at hun ser en risiko for, at Storbritannien får en dårlig aftale eller ingen aftale med EU.

Udtalelserne kommer efter, at den britiske premierminister, Theresa May, har opfordret Sturgeon til at opgive endnu en folkeafstemning om uafhængighed.

52 procent af de britiske vælgere stemte for, at Storbritannien skal træde ud af EU. Men støtten til at blive i EU er størst i Skotland og i de større byer.

Sturgeon har krævet en ny folkeafstemning om Skotlands uafhængighed, hvis May agter at forlade EU's indre marked.

Sturgeon vil arbejde for, at Skotland bevarer en nær tilknytning til EU. I bedste fald at et uafhængigt Skotland bliver medlem af det europæiske samarbejde.

Sturgeon har understreget, at May ikke kan forhindre en ny folkeafstemning.

Skotland holdt i 2014 en folkeafstemning om uafhængighed. Her sagde 55 procent ja til at forblive i den britiske union.

Men Sturgeon siger, at forudsætningen for et ja dengang var, at Storbritannien ville forblive en del af EU. Forudsætningen vil derfor være helt anderledes ved en ny folkeafstemning.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.