Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skotsk førsteminister vil arbejde for at holde May fra magten

Både Theresa Mays konservative parti og det skotske SNP er gået tilbage i torsdagens parlamentsvalg.

Det Skotske Nationalistparti (SNP) er klar til at samarbejde med andre partier for at holde De Konservative fra regeringsmagten i Storbritannien, siger Skotlands førsteminister og leder af SNP, Nicola Sturgeon. Scanpix/Andy Buchanan
Det Skotske Nationalistparti (SNP) er klar til at samarbejde med andre partier for at holde De Konservative fra regeringsmagten i Storbritannien, siger Skotlands førsteminister og leder af SNP, Nicola Sturgeon. Scanpix/Andy Buchanan

Det Skotske Nationalistparti (SNP) er klar til at samarbejde med andre partier for at holde De Konservative fra regeringsmagten i Storbritannien.

Det siger Skotlands førsteminister og leder af SNP, Nicola Sturgeon, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Hun mener, at De Konservatives leder, premierminister Theresa May, bør træde tilbage.

May vil fredag meddele dronningen, at hun vil forsøge at danne en ny regering - ifølge kilder med opbakning fra nordirske Det Demokratiske Unionistparti (DUP).

Premierministerens parti har mistet sit flertal i parlamentet. Der er dermed tale om et "hung parliament" - altså at ingen partier har flertal.

Både De Konservative og SNP er gået tilbage i valget. Det står klart, efter at kun en enkelt valgkreds af i alt 650 mangler at melde et klart resultat ud.

Det ser fredag eftermiddag ud til, at De Konservative taber 12 mandater og ender på 318 ud af i alt 650, mens SNP står til at miste 21 mandater og dermed kun kan mønstre 35 pladser i parlamentet.

Nicola Sturgeon og SNP var - og er - imod Storbritanniens exit fra EU.

Efter sidste års folkeafstemning, der altså resulterede i brexit, har den skotske førsteminister igen bragt en afstemning om løsrivelse fra Storbritannien op. Skotterne stemte om spørgsmålet i 2014, hvor et flertal valgte at blive.

Det vil Nicola Sturgeon dog overveje grundigt oven på torsdagens valgresultatet, skriver Reuters.

Hun anerkender, at ønsket om en ny uafhængighedsafstemning kan have påvirket partiets valgresultat i en negativ retning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.