Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skotland vil som det første land »menstruations-fattigdom« til livs

Skotland er blevet det første land, der sørger for gratis bind og tamponer til studerende på landets skoler, gymnasier og universiteter, skriver The New York Times.

Skotland vil som verdens første land uddele gratis hygiejneprodukter til kvinder på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. De ønsker ikke, at dårlig privat økonomi skal have indflydelse på elevernes livskvalitet eller afholde nogle elever fra at passe deres skole.
Skotland vil som verdens første land uddele gratis hygiejneprodukter til kvinder på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. De ønsker ikke, at dårlig privat økonomi skal have indflydelse på elevernes livskvalitet eller afholde nogle elever fra at passe deres skole.

Skotland gør hygiejnebind tilgængelige gratis på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Det er et forsøg på at stoppe »menstruations-fattigdom«. Nogle piger og kvinder må blive hjemme fra skole under deres menstruation, fordi de ikke har råd til hygiejnebind. Regeringen annoncerede i sidste uge en statslig indsats til £5,2 mio. svarende til omkring 43 mio. kr. Pengene skal hjælpe 395.000 studerende med at finansiere hygiejneprodukter hver måned. Programmet begynder i september.

»I et land så velstående som Skotland er det komplet uacceptabelt, at nogen ikke har råd til købe de mest basale hygiejneprodukter,« siger Aileen Campbell, Ligestillings- og Velfærdsminister, til The New York Times.

Hun fortalte at den statslige indsats vil sørge for »gratis essentielle produkter« til dem der har brug for det. Det kommer til at foregå på en fintfølende og værdig måde fortsætter hun. Målet er at økonomi ikke skal have indflydelse på ens muligheder for at passe sin skole.

Beslutningen har fået politikere til at foreslå andre dele af Storbritannien at følge trop.

Ifølge Plan International UK, en velgørenhedsorganisation for kvinders velfærd, er der tusindvis af kvinder over hele Storbritannien, som jævnligt går glip af undervisning, fordi de ikke har råd til at købe hygiejneprodukter, når de menstruerer. Mere end hver tiende kvinde har ved en eller flere lejligheder improviseret ved at bruge gammelt tøj eller avispapir.

Deirdre Kingston, talskvinde for ligestilling fra Labour i Irland, har presset på for også at starte initiativet i hendes eget land.

»Vi ved, at nogle skoler og lærere hjælper eleverne med hygiejneprodukter, men det gøres ofte ad hoc uden nogen reel struktur,« sagde hun tirsdag til The New York Times.

»Regeringen burde gøre som Skotland og sørge for gratis hygiejneprodukter på alle skoler og videregående uddannelser.«

Deirdre Kingston mener også, at programmet burde udvides til at omfatte alle kvinder i lavindkomstgrupper. Eftersom de ofte står i samme situation som mange af de studerende.

Kvinderettighedsgrupper har længe arbejdet for, at afskaffe de fem procent moms, der er på hygiejneprodukter i Storbritannien, men regeringen har ikke kunne gøre det, fordi EU klassificere hygiejnebind som værende »luksusgoder og ikke-essentielle« produkter.

Sidste år besluttede flere supermarkedskæder blandt andet Tesco, selv at dække de fem procent moms. Andre kæder har nedsat priserne på hundredvis af varer for dække momsen.

For at sætte emnet på dagsordenen ankom Danielle Rowley, et skotsk medlem af det britiske parlament, bevidst for sent til en debat i Underhuset. Hun undskyldte sig med, at hun desværre havde menstruation, hvilket i øvrigt kostede hende £25 om ugen. Det skotske initiativ anses også som et led i at gøre menstruation mindre tabubelagt.

»Menstruation er en del af livet,« sagde Susannah Lane, Talskvinde for Universities Scotland, der repræsenterer landets højere læreinstanser

»Det burde ikke skabe ulighed, kompromittere unge menneskers livskvalitet, eller overhoved være en distraktion fra at få det bedste ud af sin tid på universitetet,« tilføjer hun.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.