Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skolebuschauffør dømt skyldig i fatal trafikulykke i USA

Seks børn mistede livet, da deres skolebus kørte af vejen og direkte ind i et træ i Tennessee i november 2016.

Et nævningeting fandt torsdag Johnthony Walker skyldig i seks tilfælde af uagtsomt manddrab efter en trafikulykke i 2016. Scanpix/Handout/arkiv
Et nævningeting fandt torsdag Johnthony Walker skyldig i seks tilfælde af uagtsomt manddrab efter en trafikulykke i 2016. Scanpix/Handout/arkiv

Chattanooga. En skolebuschauffør i den amerikanske delstat Tennessee er torsdag fundet skyldig i seks tilfælde af uagtsomt manddrab.

Det sker i forbindelse med en trafikulykke tilbage i november 2016, hvor seks børn blev dræbt og skabte landsdækkende overskifter.

Det rapporterer Fox News Nashville.

Et nævningeting fandt torsdag Johnthony Walker skyldig i seks tilfælde af uagtsomt manddrab. Det er mindre alvorligt end trafikdrab, som Walker oprindeligt var anklaget for.

Anklagemyndigheden mente, at Walker kørte knap 50 kilometer hurtigere, end hastighedsgrænsen tillader, og samtidig talte i mobiltelefon, da ulykken skete. En påstand han har nægtet.

»Det hele kunne have været undgået, hvis Johnthony Walker havde bremset ned og holdt sig under hastighedsgrænsen og ikke havde talt i telefon«, siger anklager Chrystle Carrion ifølge WTVC.

Under sit vidneudsagn onsdag forklarede Walker, at et hvidt køretøj var krydset ind i hans bane, og at han havde svinget for at undgå det.

»Jeg valgte at svinge. Jeg troede, jeg var kommet fri af det andet køretøj, og at vores rute ville fortsætte«, sagde han ifølge CNN.

Seks børn i alderen fra seks til ti år mistede livet på vej hjem fra skole i byen Chattanooga, Tennessee, den 21. november 2016.

Det skete, da deres skolebus kørte af vejen og direkte ind i et træ.

Fem børn døde på stedet, mens et barn døde senere på hospitalet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De yngste børn gik i børnehaveklasse, mens de ældste gik i femte klasse.

23 andre børn blev kvæstet.

Børnene gik på skolen Woodmore Elementary.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.