Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skole sælger skudsikkert skjold til elevernes rygsæk: Prisen er 770 kroner

Forældre og elever kan på en skole i den amerikanske stat Florida købe et skudsikkert skjold, som børnene kan montere i deres rygsæk i tilfælde af et skoleskyderi.

I et land som Colombia designer og producerer man allerede børnetøj. Billedet er fra 2013 og stammer fra Miguel Caballero-fabrikken i Bogota. Det skudsikre børnetøj blev præsenteret kort tid efter skoleskyderiet på Sandy Hook Elementary School i Newtown i amerikanske Connecticut, der kostede 20 børn og seks voksne livet. 
I et land som Colombia designer og producerer man allerede børnetøj. Billedet er fra 2013 og stammer fra Miguel Caballero-fabrikken i Bogota. Det skudsikre børnetøj blev præsenteret kort tid efter skoleskyderiet på Sandy Hook Elementary School i Newtown i amerikanske Connecticut, der kostede 20 børn og seks voksne livet. 

Eleverne på en privatskole kan for omkring 770 kroner nu erhverve sig et skudsikkert skjold, som de kan montere i deres rygsæk og på den måde beskytte sig i tilfælde af et skoleskyderi.

Skolen ligger i USA, den hedder Florida Christian School, og det er CCN, der på sin hjemmeside kan berette om, hvordan eleverne og deres forældre på en liste med diverse tilbud også kan bestille skjoldet, der mod en betaling på cirka 120 dollar både kan betales kontant, med kreditkort eller check.

CNN bringer historien kort tid efter endnu et massedrab med skydevåben i USA. Denne gang i Texas.

Dekan på skolen i Florida, George Gulla, oplyser via email til CNN, at alle elever fra de mindste til de ældste årgange bliver tilbudt at købe et skjold, der »øger sikkerhedsniveauet yderligere... i tilfælde af en aktiv skytte«.

Skolen har ikke været udsat for skyderi, tilføjer CNN.

»Lærerne er undervist i, hvordan de skal bruge deres rygsække til at beskytte dem selv,« forklarer George Gulla.

Ifølge CNN har de fem værste massedrab med skydevåben i USA fundet sted i løbet af de seneste ti år. Ud over det forleden i en kirke i Sutherland Springs i Texas drejer det sig bl.a. om angrebet på en homoklub i Florida sidste år og massedrabet i Las Vegas i oktober i år.

CNN beskriver, hvordan sådanne skyderier nærmest har skabt en ny industri.

Således købte University of Maryland-Eastern Shore i 2013, nogle måneder efter et massedrab på 20 skolebørn og seks voksne i Newtown Connecticut, 200 skudsikre whiteboards.

Dertil kommer, at der i dag sælges alt fra skudsikre notesbøger, computere møbler, ja endda undertøj, skriver CNN, der også omtaler designertøj, som kan modstå kugler, og som bliver båret af bl.a. verdensledere.

ABC News har i dag meddelt, at 22 senatorer som en hurtig reaktion på masseskyderiet i Sutherland Springs i Texas netop har fremsat et lovforslag om et nationalt forbud med halvautomatiske våben i USA.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.