Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skøn er især den hvide og høje kvinde

Søndag blev Miss Universe nr. 65 kåret med fokus på kvinders selvsikkerhed og styrke. Det er dog kun en styrke, der er de få forundt, mener forsker.

Miss Universe deltagerne og aftenens vært Steve Harvey til finalen i Manila.
Miss Universe deltagerne og aftenens vært Steve Harvey til finalen i Manila.

Søndag aften blev den 65. Miss Universe udnævnt ved en tre timer lang ceremoni i den filippinske hovedstad, Manila. Titlen som universets smukkeste kvinde gik til den 24-årige Iris Mittenaere fra Frankrig.

Årets vinder, der er datter af en professor og folkeskolelærer og studerer tandkirurgi, erklærede i forbindelse med sin sejr, at hun vil bruge sin titel til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at have god mundhygiejne.

Besøger man hjemmesiden for Miss Universe, kan man – helt i tråd med tidens fokus på ligestilling og kønspolitik – læse, at det »er en virksomhed ledet af kvinder for kvinder, bygget på et fundament af inklusion og en fejring af forskellighed.« Endvidere erfarer man, at skønhedskonkurrencen arbejder for, at »enhver kvinde skal have selvsikkerheden til at rejse sig op i enhver situation og erklære ’Jeg er sikker, og det gør mig smuk!’«

Miss Universe er i dag en af de mest prestigefyldte blandt et utal af internationale og nationale skønhedskonkurrencer. Men at konkurrencen i det hele taget eksisterer, skyldes noget så prosaisk som uenighed om en badedragt.

I 1951 nægtede vinderen af en anden skønhedskonkurrence, Miss America, at bære en badedragt, hvilket generede badetøjsproducenten Pacific Knitting Mills, som sponsorerede konkurrencen, en del. Firmaet besluttede derfor at skabe sin egen og endnu mere globale titel året efter. Siden da er Miss Universe vokset til et globalt fænomen, med finalister udvalgt fra op mod 100 lande.

Donalds skønhedsideal

I 1996 blev rettighederne til Miss Universe købt af erhvervsmanden Donald Trump (se faktaboks), som senere som bekendt har gjort politisk karriere i USA. Men efter at være kommet i modvind på grund af udsagn om illegale mexicanske indvandrere valgte Trump i sommeren 2015 at sælge rettighederne til konkurrencen.

Siden er en lang række tidligere deltagere i Miss Universe stået frem med beskyldninger om, at Trump skulle have opført sig krænkende over for dem. Blandt andet skulle han have kaldt deltagende kvinder, hvis BMI unægtelig synes at have været på den lave side af 25, for overvægtige, ligesom flere anklager Trump for at have befamlet dem på steder, som han også i andre sammenhænge har erklæret, at han ikke er bleg for at tage på.

Selv om Trump i dag har travlt med andre ting end skønhedskonkurrencer, klæber spørgsmål om kønssyn og race til såvel Miss Universe som tilsvarende konkurrencer.

Og det er langt fra nyt, forklarer Rikke Andreassen, der er lektor i kommunikation med særlig fokus på køn og etnicitet ved Roskilde Universitet.

»Historisk set var skønhedskonkurrencer noget, som mange amerikanske feminister demonstrerede imod tilbage i 1960erne, fordi man mente, at de så tydeligt udstillede kvinder som objekter og blot handlede om at reducere dem til deres udseende. Den kritik er senere blevet fulgt op af en anden, hvor man problematiserer de skønhedsidealer, som konkurrencerne afspejler. Her har blandt andre afroamerikanske feminister peget på, at mange af vinderne er hvide eller i hvert fald meget lyshudede, mens andre kritiserede, at de var meget tynde og uden handicap.«

At der er noget om det med hudfarven, er svært at komme udenom, også når man ser på Miss Universe. For indtil midten af halvfemserne var universets smukkeste kvinder i altovervejende grad temmelig hvide. Selv når kvinderne kom fra afrikanske lande, som det var tilfældet med sydafrikanske Margaret Gardiner i 1978 og namibiske Michelle McLean i 1992, var deres hudfarve næppe videre repræsentativ for hovedparten af befolkningen i deres hjemlande.

I forhold til vægt og højde lavede den engelske apotekerhjemmeside SuperDrug Online i 2016 en undersøgelse af alle Miss Universe-vinderne. Den viste, at selv om amerikanske kvinders højde lå ret stabilt, var kvinderne i konkurrencen støt blevet højere. Om vindernes vægt fremgår det, at »1990 markerer en milepæl: Det gennemsnitlige BMI for en amerikansk kvinde rykkede da fra normal til overvægtig. […] Samtidig faldt det gennemsnitlige BMI for en Miss Universe-deltager til undervægtig.«

Kan viden være smukt

Rikke Andreassen fortæller, at der siden 1980erne er sket en udvikling i konkurrencerne, hvor kandidaterne også bliver forsøgt bedømt på andet end udseende.

»Man har forsøgt at fokusere på bl.a. talent og viden i et forsøg på at brede kriterierne ud. Men vi har stadig til gode at se en vinder, som kun vandt, fordi hun var ekstremt talentfuld eller klog. Når man ser, hvordan kandidaterne står iført badedragter og poserer på catwalken, er der ingen tvivl om, at den kropslige bedømmelse stadig er det afgørende,« siger hun.

Miss Universe, hvis slogan er »Selvsikker skønhed«, lægger vægt på, at det indre skam også tæller. Som led i konkurrencen skal deltagerne over for et dommerpanel redegøre for, hvad deres ambitioner med prisen er, samt deres syn på forskellige aktuelle og etiske spørgsmål. Eksempelvis skulle den nykårede Miss Universe svare på, hvorvidt lande har en forpligtelse til at modtage flygtninge. I den forbindelse udtalte hun til amerikanske Variety:

»I Frankrig har vi så meget globalisering som muligt, for vi ønsker så megen udveksling af befolkninger som muligt. Måske vil det ændre sig en dag, men nu har vi åbne grænser. Åbne grænser giver os mulighed for at besøge mere af verden og opdage, hvad der er derude.«

Det har i den seneste tid været debatteret, hvorvidt det kan være frigørende for kvinder at vise sig frem i offentligheden på deres egne præmisser. Ikke mindst i forbindelse med den såkaldte fjerdebølgefeminisme. Men selv om Rikke Andreassen anerkender, at skønhedskonkurrencer kan opleves som frigørende for den enkelte deltager, påpeger hun, at det ikke er noget, som er alle forundt.

»Der er ingen tvivl om, at der er en styrke i at blive opfattet som smuk og seksuelt attraktiv. Men man skal være klar over, at det er inden for meget snævre rammer i forhold til udseende, vægt og så videre, at kvinder kan opleve den frigørelse.«

Rikke Andreassen mener heller ikke, at konkurrencer som Miss Universe afspejler, at publikum blot ønsker at se kvinder, som lever op til konkurrencens skønhedsidealer.

»Mennesker har meget forskellig smag, og det vigtige er måske ikke, hvad dommere, der er trænede i at bedømme kvinder inden for nogle helt specielle kriterier for krop og udseende, mener. Smag er både mangfoldig og individuel, og her kunne det nok være en god idé at vise publikum, at skønhed også kan være noget andet og mere mangfoldigt, end hvad man ser i de traditionelle skønhedskonkurrencer.«

Når det kommer til hudfarve, synes vinderne da også at være blevet noget mere varierede i løbet af de senere år. Både i forhold til Miss Universe og andre konkurrencer.

Men ændringer i skønhedsidealer sker ikke uden kontroverser, og slet ikke i en tid hvor identitetspolitikken fylder mere end nogensinde. 6. januar blev den 19-årige Sephora Iklaba kåret til Miss Helsinki. Straks efter udbrød et ramaskrig på de sociale medier, hvor flere enten mente, at den nigerianskfødte kvinde slet ikke burde have haft ret til at stille op, da hun ikke var indfødt finne, eller at hun simpelthen ikke var køn nok til at vinde prisen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.