Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skød tyrkiske grænsevagter børn på flugt?

Militærkilde afviser påstand om, at flygtninge fra Syrien er blevet dræbt i forsøg på at komme ind i Tyrkiet.

Amman. Tyrkiske grænsevagter beskyldes for at have skudt og dræbt 11 personer, som natten til søndag forsøgte at slippe ind i Tyrkiet fra den nordvestlige del af Syrien.

Oplysningen om nedskydningen af tilsyneladende ubevæbnede voksne og børn på flugt kommer fra Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der fra et kontor i London indsamler informationer om krigen i Syrien fra et netværk af kilder i det borgerkrigsramte land.

Mindst to kvinder og fire børn var blandt de dræbte, da grænsevagter åbnede ild mod gruppen af syrere, der forsøgte at komme ind i Tyrkiet i nærheden af den syriske grænseby Khirbet al Jouz.

Adskillige lokale aktivister i området bekræfter meldingen fra menneskerettighedsgruppen.

Den tyrkiske regering har ikke kommenteret oplysningerne. Men de afvises blankt af en anonym kilde i det tyrkiske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tyrkiske soldater nøjedes med at affyre varselsskud, da en gruppe personer ulovligt forsøgte at komme ind i landet. Men der blev ikke skudt direkte på personerne, forsikrer kilden.

- Efter varselsskuddene løb en gruppe på syv-otte mennesker mod skoven, siger militærkilden, der ikke nævner noget om tilskadekomne.

Tyrkiet, der er blandt de største støtter af de oprørsgrupper i Syrien, som forsøger at få præsident Bashar al-Assad afsat, har stort set lukket sine grænser for flygtninge fra Syrien.

Undtagelsen er syrere, hvis liv anses for at være i overhængende fare. De får som regel lov til at passere.

Tyrkiet er blevet midlertidigt opholdssted for omkring 2,7 millioner registrerede flygtninge fra Syrien. Humanitære organisationer har opfordret Tyrkiet til åbne sine grænser, så civile syrere kan undslippe krigshandlingerne i deres land.

/ritzau/Reuters

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.