Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skilsmissen fra den sure kone i Bagdad

Er Iraks kurdiske befolkning på vej til at løsrive sig fra Irak og erklære selvstændighed? Kurderne forbereder sig på en afgørende folkeafstemning, der møder massiv kritik fra regionale og internationale magter.

epa0En kurdisk støttedemonstration i Erbil forud for folkeafstemningen den 25. september EPA/GAILAN HAJI
epa0En kurdisk støttedemonstration i Erbil forud for folkeafstemningen den 25. september EPA/GAILAN HAJI

Mens kampen mod Islamisk Stat stadig kører for fuld blus flere steder i Irak, tager det kaosramte land hastige skridt mod endnu en politisk krise.

Denne gang mellem regeringen i Bagdad og det kurdiske autonome styre i Nordirak, også kaldet irakisk Kurdistan. For nylig samarbejdede de de to parter om at drive Islamisk Stat ud af den nordlige by Mosul. Et samarbejde, der militært set gik bedre end forventet, men som ikke formåede at slette mange års politiske, territoriale og økonomiske skænderier.

Inden Islamisk Stat var endeligt besejret i Mosul meddelte den kurdiske ledelse, at kurderne ønsker at løsrive sig fra resten af Irak, og erklære en selvstændig kurdisk stat. Allerede den 25. september går den kurdiske befolkning i Irak til folkeafstemning for at stemme. Forhandlingerne om at aflyse folkeafstemningen er brudt sammen, og ifølge det kurdiske medie Rudaw viser de seneste meningsmålinger, at hele 82 procent af Iraks kurdere vil stemme ja til kurdisk selvstændighed.

Den udsigt skaber spændinger mellem kurderne og regeringen i Bagdad.

»Jeg opfordrer de kurdiske ledere til at annullere folkeafstemningen, som vil føre os ind i en mørk tunnel,« sagde Iraks premierminister Haider al-Abadi for nylig, ifølge The National.

Den ventede kurdiske folkeafstemning sender også bølger af bekymring gennem regionen. Både Iran, Syrien og Tyrkiet, der huser mange af verdens 45 millioner etniske kurdere, er imod kurdisk selvstændighed i Irak. Og USA, der de seneste år har rost Iraks kurderne for deres indsats mod Islamisk Stat, forsøger nu at få kurderne til at droppe folkeafstemningen.

Frygten hos Tyrkiet, Syrien og Iran er, at kurdisk selvstændighed i Irak også vil intensivere kampen for kurdisk løsrivelse i disse tre lande. For USAs vedkommende er kurdisk selvstændighed i Irak ikke bare endnu en regional krise, men også et definitivt farvel til et samlet Irak. Det vil også være et endegyldigt bevis på, at det »nye« Irak, som man brugte enorme summer på at hjælpe videre efter Saddam Husseins fald i 2003, i dag er et land, der ikke hænger sammen, og som måske ikke engang kan limes sammen.

Siden 2003 har Irak været præget af intern uro. Store dele af den sunnimuslimske befolkning føler sig overset, fordi regeringen favoriserer det shiamuslimske flertal.

»Trods snakken om forandring siden 2003, har regeringen i Bagdad - uanset hv«m der er ved magten - gentagne gange vist, at den ønsker at underminere og dominere kurderne. Bagdads grove mishandling af sunni-arabere viser, hvor brutalt styret kan være,« skriver den kurdiske journalist Mohammed Saleh i New York Times.

Kurderne håbede på nye tider efter årtiers overgreb fra Saddam Husseins side men har kun lejlighedsvis været i stand til at finde fælles ståsted med regeringen i Bagdad. Skænderierne har været talrige. Den kurdiske ledelse beskylder regeringen i Bagdad for at have fremmanet fænomenet Islamisk Stat med en stærkt sekterisk dagsorden. Og den kurdiske ledelse har gentagne gange beskyldt Bagdad for at se passivt, mens kurderne tog imod alle dem, der flygtede fra IS. Hertil kommer de evige skænderier om, hvem af de to, der har retten til at høste indtægterne fra en række store oliefelter. De hyppige skænderier har skabt den dårlige stemning, der er drivkraften bag kurdernes folkeafstemning. Og i Erbil sammenlignes Bagdad med den sure kone, man nu vil skilles fra.

»Vi kurdere har haft autonomi siden 1991. Indtil for nylig havde vi den opfattelse, at det bedste for Irak ville være, at vi arbejdede sammen med regeringen i Bagdad om landets fremtid,« sagde irakisk kurdistans udenrigsminister, Falah Mustafa, da Berlingske mødte ham i Erbil sidste år.

»Vi burde være partnere. I stedet er forholdet mellem os som et ulykkeligt ægteskab. Det er som at vågne op ved siden af en kone, der konstant brokker sig. Derfor ønsker vi en skilsmisse. Vi er ikke i stand til at samarbejde, så lad os gå hver vores vej,« sagde han.

Mens den kurdiske udenrigsminister får folkeafstemningen til at lyde som en triviel sag, hvor et ægtepar går fra hinanden, taler begge lejre om de mulige følger afstemningen kan få.

Tidligere på sommeren svarede den kurdiske præsident  Masoud Barzani på truslerne fra Bagdad i et interview til Foreign Policy.
»Hvad har de ikke allerede gjort? De har gjort alt. De har skåret budgettet, taget brød fra vores befolkning. Vi modtager intet fra Bagdad,« sagde Barzani

Den kurdiske politiker Farhad Qadir tror der stadig er mulighed for at folkeafstemningen bliver aflyst. Hans argument er, at Bagdad har stærke kort på hånden, mens kurderne næsten ingen har.

»Bagdad kan lukke Kurdistans luftrum, men også bruge midler som pas, statsborgerskab, medicin, møntenhed og madrationer som våben,« siger han til Rudaw.

I irakisk Kurdistan er kampagnen op til folkeafstemningen allerede begyndt, og vil vare indtil tre dage før afstemningen. Ingen ved om den vil blive annulleret i sidste øjeblik, eller om irakerne tidligt om morgenen den 26. september vil vågne op til en helt ny virkelighed, hvor en tredjedel af landet har sagt farvel og tak til resten af Irak.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.