Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skibet er ladet med migranter

Mandag sendte EU de første migranter fra to græske øer tilbage til Tyrkiet, men asylansøgere med et reelt behov for international beskyttelse kan stadig ikke sendes retur. De lokale tyrkere i den lille uforberedte havneby, Dikili, mødte migranterne med modstand: »Vi vil ikke have flygtningelejre i Dikili.«

Flygtninge og migranter kører i bus til møde med myndighederne, efter at græske kystvagter mandag samlede dem op på havet og bragte dem i sikkerhed i havnebyen Mytilenes.
Flygtninge og migranter kører i bus til møde med myndighederne, efter at græske kystvagter mandag samlede dem op på havet og bragte dem i sikkerhed i havnebyen Mytilenes.

DIKILI/IZMIR/BRUXELLES: Den første af i alt tre både nærmer sig havnen, men lægger ikke til kaj de første 40 minutter. De tyrkiske sikkerhedsstyrker har travlt med at afskærme området, så pressen ikke kan se ind til registreringsteltene på havnen. »Nazli Jales« er navnet på båden, hvis landgangsbro også bliver dækket af presenninger, da den lægger til. Adgang til information forhindres i det hele taget. Myndighederne nægter at give informationer om, hvad der skal ske med de migranter, der netop er ankommet til den vesttyrkiske havneby Dikili. Borgmesteren i Dikili, Mustafa Tosun, fortæller Berlingske, at han heller ikke har fået detaljerne af myndighederne endnu.

Det er hovedsageligt unge mænd i 20-40-årsalderen, der forlader båden. De bliver ført ud en ad gangen, og alle er ledsaget af en betjent fra EUs grænseagentur Frontex. De fleste er fra Pakistan, men der er også en del fra Bangladesh, oplyser FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der har den afgørende rolle med at sikre, at EUs omdiskuterede aftale med Tyrkiet lever op til såvel europæisk som international lov.

Netop derfor er der kun migranter, der ikke har søgt asyl i Grækenland, på bådene, som mandag i alt bringer 202 migranter fra de to græske øer Lesbos og Chios til Tyrkiet. UNHCR har haft mulighed for at forklare de returnerede deres rettigheder og processen, hvis de vil søge asyl i Tyrkiet. Forventningen er dog, at de heller ikke vil søge asyl i Tyrkiet, men vil blive sendt hjem til de lande, som de kommer fra.

Ved havnen har de tyrkiske myndigheder sat enkelte telte op, der skal fungere som registreringscentre. I løbet af kort tid bliver den første gruppe af migranter så sat på busser, der ifølge en tyrkisk politibetjent skal køre dem til et detentionscenter i Kırklareli, knap 300 kilometer fra Dikili. Men myndighederne har ikke bekræftet dette.

I Bruxelles kæmper EU-Kommissionen samtidig for at overbevise offentligheden om, at de første tilbagesendelser af migranter viser, at aftalen med Tyrkiet virker, samtidig med at alle internationale konventioner bliver respekteret. Det er derfor, at ingen asylansøgere er sendt tilbage endnu.

Uvist, hvornår asylansøgere sendes retur

Det afgørende element i aftalen er dog netop, at alle – også asylansøgere med et legitimt krav på international beskyttelse – skal sendes tilbage til Tyrkiet. Men hvornår dette kerneelement i aftalen kan føres ud i praksis, er et åbent spørgsmål.

Hver eneste asylansøgning skal nemlig behandles individuelt på de græske øer, og derefter skal der være mulighed for appel, og der mangler blandt andet en masse tolke. Og nok så vigtigt skal Tyrkiet give en forsikring om, at asylansøgeren vil få en proces svarende til den europæiske i Tyrkiet. Indtil det kan opfyldes, vil det kun være det fåtal, der ikke har søgt asyl, som bliver sendt retur til Tyrkiet.

»Først skal asylansøgningen behandles, og personen skal have mulighed for at appellere, som er en ret, alle asylansøgere har. Det afhænger også af de forsikringer, vi får fra tyrkisk side, for ingen vil blive returneret, medmindre de kan få beskyttelse i Tyrkiet. Så vi kan ikke give en præcis tidsplan,« forklarer EU-Kommissionens talskvinde, Tove Ernst.

Tyrkiet har lovet, at alle syrere, der sendes tilbage, får midlertidig beskyttelsesstatus i Tyrkiet. Der er allerede 2,7 millioner syrere i Tyrkiet, der er flygtet fra borgerkrigen i Syrien, men kun omkring en tiendedel sidder i de officielle flygtningelejre. Og for hver syrisk asylansøger, Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland, vil EU give én syrer fra flygtningelejre i Tyrkiet legalt op i EU ved såkaldt genbosætning. Selv om ingen asylansøgere med behov for international beskyttelse blev sendt tilbage mandag, tog Tyskland og Finland alligevel imod de første syriske flygtninge fra Tyrkiet som led i den aftale. 32 syrere ankom til Tyskland, mens 11 kom til Finland.

Mens aftalen mellem EU og Tyrkiet er ganske klar omkring syrere, er der fortsat en gråzone med hensyn til irakere og afghanere, som er de to næststørste grupper, der er ankommet til de græske øer det seneste år. Menneskerettighedsorganisationer har i lang tid argumenteret for, at irakere og afghanere ikke har lige så gode muligheder for asyl i Tyrkiet som i EU, og at de derfor ikke bør sendes tilbage, selv om Tyrkiet lover dem en asylproces, der svarer til den europæiske. Irakere og afghanere kan ganske vist individuelt søge om midlertidig beskyttelsesstatus i Tyrkiet, men når Tyrkiet taler om flygtninge, har det hidtil betydet syrere. Det var også tydeligt, da premierminister Ahmet Davutoğlu i fredags kommenterede planen.

»Med en for en-metoden vil antallet af flygtninge i Tyrkiet ikke stige,« sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP og gjorde det dermed klart, at irakere og afghanere i en tyrkisk optik ikke er flygtninge, selv om en stor andel af såvel irakere som afghanere hidtil har fået asyl i EU. Tyrkiet underskrev Genève-konventionen i 1951, men med den begrænsning, at kun flygtninge fra Europa kan få asyl. Men Andrew Gardner fra Amnesty International i Tyrkiet forklarer til Berlingske, at Tyrkiet ikke bare kan give afslag til ikke-europæiske asylansøgere.

Rygter og fordomme skaber kaos i Dikili

»Så længe en flygtning indikerer, at hans liv er i fare i hjemlandet, er man nødsaget til at sikre flygtningen sikkerhed enten her eller i et sikkert tredjeland. Men vi har desværre flere rapporter om, at Tyrkiet har sendt flygtninge hjem mod deres vilje, også syrere,« siger han med reference til en undersøgelse, som Amnesty offentliggjorde fredag, men som den tyrkiske regering har afvist.

»Vi vil ikke have flygtningelejre i Dikili!« står der med store røde bogstaver på en scene, som Dikilis borgmester, Mustafa Tosun, poserer foran. Han får stor opmærksomhed i disse dage. »Både lokalbefolkningen og flygtningene vil blive diskriminerede. Sådan en lejr vil ændre vores demografi fuldstændigt; det vil vi ikke udsætte vores borgere for,« siger borgmesteren.

Han refererer til rygter, der florerer blandt de lokale. Rygterne handler om en flygtningelejr, der skal huse de tilbagesendte flygtninge, når de begynder at komme. Men lejren eksisterer ikke, og der er ingen tegn på, at den er under konstruktion. De tyrkiske myndigheder har meddelt, at Dikili kun bliver et modtagepunkt, hvorefter flygtningene vil blive fordelt til andre tyrkiske byer.

Den tyrkiske vestkyst, hvor Dikili ligger, har hidtil været et transitområde, hvorfra tusindvis af syrere og andre flygtninge og migranter har taget den farlige bådtur til de græske øer. Området er kendt som CHP-bæltet. CHP, Det Republikanske Folkeparti, er Tyrkiets ældste politiske parti, grundlagt i 1923 af landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk. Med principper om modernitet og sekularisme definerer tyrkerne på vestkysten sig som europæere frem for asiater eller mellemøstlige.

I en have ud til havnen i Dikili sidder familier og nipper til deres fortyndede tyrkiske te. Samtaleemnet er flygtningene hos næsten alle. De lokale er nysgerrige efter at se bådene med migranterne, men nysgerrigheden overskygges af frygt. Familien Gürel tror, at Dikilis sekulære kultur og turisme vil blive truet, hvis flygtningene placeres her.

»Vi tror ikke, at de kan indordne sig vores livsstil; de kan ikke integreres. Det her er en havneby og feriedestination. Flygtningene vil sabotere vores livsstil med deres livssyn, men de vil sikkert heller ikke selv føle sig hjemme i Dikili. Vi er geografisk og mentalt tættere på Europa,« lyder Gülden Gürels velkomst til de mange, der er ankommet de seneste to uger til de græske øer efter aftalen mellem EU og Tyrkiet, og nu venter på at blive sendt retur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.