Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skeptikerne

Jorden er stresset. Den kan ikke mere.

Klimaet er gået grassat de seneste år med stigende temperaturer, stormvejr, oversvømmelser og som her i Kina udbredt tørke. Og forskerne strides nu om, hvorvidt forandringerne er menneskeskabte eller naturlige. Foto: Reuters
Klimaet er gået grassat de seneste år med stigende temperaturer, stormvejr, oversvømmelser og som her i Kina udbredt tørke. Og forskerne strides nu om, hvorvidt forandringerne er menneskeskabte eller naturlige. Foto: Reuters

Det var den alarmerende konklusion i forrige uge i FNs klimarapport, og i år 2100 vil planeten mere eller mindre ligne et Mad Max-landskab. Temperaturerne vil stige med op til 6,4 grader, vandstanden i havene vil stige med op til 78 centimeter, nogle lande vil blive helt oversvømmet og forsvinde, andre vil blive så golde og tørre som knækbrød, og gletsjere, koralrev og plankton kan ikke længere eksistere.

Og det er alt sammen - og uden tvivl - menneskets skyld, fastslår rapporten.

Rapporten førte ganske forståeligt til en panisk følelse af at leve i de sidste dage, som at stå afmægtig i regnen af aske og sten fra Vesuv. Eiffeltårnet gik symbolsk i sort, medierne skrev nekrologerne over Bangladesh og de overophedede isbjørne, og toppolitikere taler nu om at indkalde til et klima-topmøde.

Men hvad nu, hvis det ikke er rigtigt, eller hvis det kun er delvist rigtigt? Hvis videnskaben ikke kan følge med de politiske intentioner, og hvis vi i virkeligheden oplever historien om skaldyrene i Kattegat én gang til og på et meget større plan?

Det er det spørgsmål, som den canadiske tænketank Urban Renaissance Institute stiller, og i en artikelserie har den præsenteret verdens fremmeste »skeptikere«. Blandt dem en dansk forsker.

Direktøren for tænketanken, Lawrence Salomon, skriver:

»I debatten bliver skeptikerne ofte fremstillet som utroværdige - de er enten krakilere, i grebningen af deres felt eller i lommen på Exxon ... og i stigende grad har medierne købt dette billede og ladet forstå, at debatten er afgjort.«

Ved at iagttage skeptikerne, ved at lytte til deres indvendinger og se på deres akademiske baggrund indser man, at det ikke er tilfældet, skriver Lawrence Salomon, og det er værd at tage en meget dyb indånding.

Så hvem er skeptikerne - og hvad er deres indvendinger?

Berlingske Tidende præsenterer syv af dem her.

EDWARD WEGMAN

Ph.d. og professor i statistik på George Mason University. Formand for den amerikanske videnskabskomité for statistik.

Den amerikanske kongres bad ham undersøge det statistiske materiale i professor Michael Manns berømte klimaanalyse, som siden 2001 har formet debatten om global opvarmning. Det var Mann, som konkluderede, at temperaturstigningerne i det 20. århundrede var den største temperaturstigning i 1.000 år, og at »1990erne var det varmeste årti og 1998 det varmeste år« i årtusindet. Mann udviklede også en temperatur-graf, der ligner en ishockeystav. En lang flad periode og så en meget pludselig stigning i den ene ende.

Wegman gik i gang med at undersøge tallene, han samlede andre fremtrædende statistikere, der alle arbejdede pro bono, og de konkluderede efter at have studeret Manns materiale, at der »ikke er belæg for« for de dramatiske konklusioner. Når tallene blev korrigeret, forsvandt ishockeystaven, og Mann er ikke ene om at begå den slags fejl i klimaforskningen, siger Wegman. Problemet er, at klimaforskere ikke er statistikere, og de behandler ganske enkelt talmaterialet ukorrekt. De spænder vognen for hesten - og ikke omvendt.

Manns tilhængere har sagt, at Manns tal måske ikke holder vand, men hans konklusion er god nok, hvortil Wegman svarer:

»Det er et forbløffende argument. Forkert metode + korrekt svar = dårlig videnskab.«

RICHARD TOL

Ph.d. og professor i miljøbæredygtighed ved Hamburg Universitet.

Richard Tol ligner ikke en mand, der hører til i selskabet af skeptikere. På sin hjemmeside optræder han i murerskjorte og et hår og skæg, der er mindre kæmmet end hos vildmændene i det danske våbenskjold, og Richard Tol er, hvad han ligner. Han er grøn, og han er medlem af inderkredsen i europæisk klimaforskning.

Men han er ikke alarmist, og det er en af forskellene mellem ham og mange andre grønne. Tag den såkaldte Stern-rapport. Den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Sir Nicholas Stern, gav genlyd i oktober sidste år, da han forudså, at klimaforandringerne ville skabe en økonomisk nedtur, som ikke er set magen til siden den store depression i 1930erne. Tol tog til genmæle: »Hvis en af mine studerende havde afleveret den rapport som sin kandidatopgave, så ville jeg - hvis jeg var i godt humør - have givet ham et 6-tal for vedholdenhed, men jeg ville mere sandsynligt have dumpet ham.« Rapporten var, sagde han til BBC, »inkompetent og alarmistisk«.

Sir Nicholas og mange af hans meningsfæller tager ikke den menneskelige innovation i betragtning, de tror, at mennesket bare og i bogstavelig forstand vil lade sig skylle over, og som hollænder ved Richard Tol, at det ikke er tilfældet. Alarmisterne tager heller ikke fordelene ved global opvarmning i betragtning, og den globale opvarmning rummer - i det mindste på kort sigt -økonomiske fordele, siger Tol. Han mener, at opvarmningen er en kendsgerning, men der er intet i opvarmningen, som betyder, at »vi skal handle uden at tænke os om«.

CHRISTOPHER LANDSEA

Ph.d. og videnskabschef hos National Hurricane Center i USA. Formand for det meteorologiske samfunds udvalg for tropiskmeteorologi.

Ganske få mennesker ved mere om orkaner i Atlanterhavet end Christopher Landsea. Ikke kun fordi det er hans videnskabelige speciale, men også fordi han bor midt i en af deres foretrukne indflyvningsbaner - i det sydlige Florida. Når medierne skal have forklaret, hvad der er op og ned på orkaner, så kontakter de Landsea, eller også læser journalisterne hans udførlige guide på internettet, og FNs internationale klimapanel, IPCC, har også gjort flittig brug af ham. Samme IPCC, som udsendte klimarapporten i forrige uge.

Men Christopher Landsea og IPCC taler ikke sammen mere, for klimapanelet driver ikke videnskab, men udelukkende politik, siger han, og her er hans oplevelse: I oktober 2004 blev han indbudt til et seminar hos IPCC, og dagen før seminaret modtog han en pressemeddelelse, som sagde, at chefen for panelet på et pressemøde ville redegøre for, hvordan den globale opvarmning havde ført til flere orkaner. Landsea var mystificeret. Chefen for panelet og ingen af de andre deltagere var eksperter i atlantiske orkaner, og der var ingen forskning, som dokumenterede påstanden. Det var grebet ud af den blå luft. Som Landsea skrev til IPCC: »Hvor er forskningen, hvor er publikationerne, som dokumenterer denne erklæring. Hvilke studier viser en sammenhæng mellem opvarmningen og den langsigtede tendens i orkanaktiviteten. Der er ingen.«

Han benægter ikke opvarmningen. Som han har sagt til TV-selskabet PBS, så er der sket »en opvarmning af havene og atmosfæren« ... og »en del af opvarmningen skyldes uden tvivl drivhuseffekten«, men det ændrer ikke på, at videnskaben skal være i orden, og at videnskaben skal bestemme politikken og ikke omvendt.

DUNCAN WINGHAM

Ph.d. og professor i klimafysik på University College London ogdirektør for Polarforskningscentret.

Det er et af de billeder, som bedst udtrykker den store klimaforandring: Isbjerge der river sig løs, og isflager der dumper i havet og smelter, og det er virkeligheden på den allernordligste del af Sydpolen. Et område, der svarer til en tredjedel af Danmarks areal, er siden 1995 kollapset, og temperaturen er på 50 år steget med seks grader.

Er det global opvarmning?

Hvis man for eksempel ser Al Gores film »En ubekvem sandhed«- så er svaret et ubetinget ja, og katastrofen lurer. Hele den nordlige og vestlige del af Sydpolen kan smelte, og vandstanden i havene vil stige med fem meter.

Men det er ikke, hvad der foregår, siger en af verdens førende eksperter i klimaet på Sydpolen, professor Duncan Wingham. Temperaturerne på den allernordligste del af Sydpolen har altid svinget op og ned - halvøen ligger lige så tæt på Chile, som København ligger på Milano - og når temperaturerne nu stiger, skyldes det naturlige forandringer i vandstrømmene. I stedet burde forskerne fokusere på hele Sydpolen, på hele den store, hvide masse, og her er det en anden historie. Ved at studere satellitbilleder taget mellem 1992 og 2003 har Wingham konkluderet, at ismassen ikke falder, men stiger. Den breder sig faktisk med fem millimeter om året, og dermed er Sydpolen hvert år med til at sænke vandstanden i havene med 0,08 millimeter.

Richard Lindzen

Ph.d. og professor i meteorologi på Massachusetts Institute ofTechnology.

Richard Lindzen er ikke blot en af de helt store kanoner inden for klimaforskning, men han er også en af de hårdeste kritikere af den måde, som forskningen bliver udlagt på. Han har bidraget til en række af IPCCs klimarapporter, men hver gang har han følt sig forrådt i udlægningen. Det er politikere og organisationsfolk, som skriver IPCCs konklusion og kun med indirekte input fra forskerne, og den store offentlighed læser som regel kun konklusionen og ikke alle forbeholdene i de videnskabelige afsnit, siger han.

Sidste år skrev han en opsigtsvækkende kronik i Wall Street Journal, og her tog han livtag med hele debatten om global opvarmning. Han erkendte tre kendsgerninger - at temperaturen over det seneste århundrede er steget med 0,6 grad, at kuldioxidindholdet i atmosfæren er steget med 30 procent, og at kuldioxiden formentlig vil bidrage til en fremtidig opvarmning. Men det er videnskabeligt ubevist, at opvarmningen er menneskeskabt, og den alarmisme, som miljøfolkene skaber, er ikke bare ubegrundet, den er videnskabeligt modbevist, skrev han.

Han advarer imod den fundamentalisme, som der er opstået omkring global opvarmning, og alle de forskere, der ikke mener som flertallet, bliver udsat for berufsverbot og kan ikke få lov til at forske, og han nævner, hvordan den danske professor og tidligere formand for FNs meteorologiske udvalg, Aksel Wiin Nielsen, blev hængt ud som et »redskab for kulindustrien ... fordi han satte spørgsmålstegn ved klima-alarmismen.«

HENRIK SVENSMARK

Ph.d. og seniorforsker på Danmarks Rumcenters Forskningscenter.

En dansk forsker har placeret sig centralt i klimadebatten og på tværs af den populære opfattelse. Ikke fordi han ønsker at være på tværs - tværtimod sagde han sidste år til Berlingske Tidende, at han ønskede at dyrke videnskab, ikke politik. Men når man læser Henrik Svensmarks teori, så forstår man også, hvorfor den fører til ballade.

Svensmark afviser ikke drivhuseffekten, han afviser ikke, at kuldioxid kan føre til blobal opvarmning, men han mener ikke, at det er hele forklaringen. Solens aktivitet spiller også en rolle. Når solens såkaldt kosmiske stråling er høj, bliver der skabt flere skyer, og jo flere lave skyer - desto køligere er jorden. Men i de sidste 100 år er solens kosmiske stråling aftaget med 15 procent, og dermed er der også færre lavere skyer til at afkøle jorden, og det kan i nogen grad forklare den globale opvarmning, skrev Svensmark sidste år i det ansete britiske videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society A.

Han sagde samtidig til Berlingske: »Jeg siger, at solen har en indflydelse. Men jeg siger også, at det er usikkert, hvor meget af opvarmningen der skyldes solen og hvor meget, der skyldes CO2. Drivhuseffekten må spille en rolle, men de meget skråsikre udsagn om, at temperaturstigningen alene skyldes CO2, har ikke videnskabeligt belæg. Det er gætværk.«

Hans forskning har været banebrydende, men - forudsigeligt nok - også affødt knubbede kommentarer fra blandt andet formanden for FNs internationale klimapanel, IPCC, som beskyldte Svensmark for at benægte drivhuseffekten, og »det er ud fra et videnskabeligt synspunkt ekstremt naivt og uansvarligt,« sagde han.

Svensmarks teorier vil nå ud til et endnu større publikum, når han i marts - sammen med den tidligere BBC-videnskabsjournalist Nigel Calder - udgiver bogen »The Chilling Stars: A New Theory of Climate Change.«

NIR SHAVIV

Ph.d. og professor på HebrewUniversity i Jerusalem.

Professor Shaviv giver ikke meget for den nye rapport fra FNs klimapanel, IPCC. Som han skriver i sin videnskabsblog: Hvorfor blev kun det politiske resumé af rapporten offentliggjort? Hvorfor ikke den videnskabelige del? Den videnskabelige del - hoveddelen af rapporten - vil først udkomme om tre måneder og først efter »en redigeringsproces?« Formentlig fordi videnskaben skal tilpasses det politiske resume, og det er - skriver Shaviv -»IPCC i en nøddeskal«.

Den unge israelske forskers speciale er atomfysik, og han har frygtløst kastet sig ind i klimadebatten, som efter hans mening bunder i falske forudsætninger, og han påpeger en vis holbergsk bondelogik: Først talte forskere om, at udledningen af kuldioxid kunne hæve temperaturen på jorden. Så steg temperaturen, og da de ikke umiddelbart kunne finde andre forklaringer, så måtte det være kuldioxid. Det videnskabeligt korrekte ville have været den modsatte modus, og hvis forskerne havde gjort det, ville de blandt andet have fokuseret på solens stråler og på den kosmiske stråling fra meteoritter, påpeger han i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Physical Review Letters. Meteoritterne alene kan medføre et temperaturudsving på mellem ti og 15 grader. Sammen med professor Jan Veizer har han rekonstrueret klodens klima over 550 millioner år, og de påpegede, at aktiviteten i kosmiske stråler og temperaturen på jorden fulgte hinanden, og det var den mest oplagte forklaring på opvarmningen.

Professor Shaviv understreger, at han for såvidt ikke er imod mange af de politiske initiativer, han går ind for vedvarende energi og en reduktion i forbruget af olie og kul, men vi skal ikke gøre det af hensyn til drivhuseffekten, men fordi det er en god idé at begrænse forurening, og fordi olie og kul på et tidspunkt slipper op. @WWW Fed:www.galaxy.gmu.edu/stats/faculty/wegman.html

Edward Wegmans hjemmeside

www.uni-hamburg.de/Wiss/FB/15/Sustainability/tol.html

Richard Tols hjemmeside

www.aoml.noaa.gov/hrd/Landsea/old_bio.html

Christopher Landseas hjemmeside

www.cpom.org/people/djw/index.htm

Duncan Winghams hjemmeside

www-eaps.mit.edu/faculty/lindzen.htm

Richard Lindzens hjemmeside

www.dsri.dk/~hsv/

Læs om Henrik Svensmarks forskning her

www.sciencebits.com/

Nir Shavivs videnskabsblog

www.phys.huji.ac.il/~shaviv/

Shavivs hjemmeside

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.