Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skatteordfører kalder LuxLeaks dom for hån og galimatias

Europaparlamentarikeren Jeppe Kofod vil hellere dømme de multinationale end whistleblowere i LuxLeaks-sag.

ARKIVFOTO 2014 af Jeppe Kofod- - Se RB 24/5 2016 08.28. DF's Søren Espersen har krævet, at Kofod (S) trækker omstridt udtalelse tilbage og undskylder. Det er nu sket. (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2016)
ARKIVFOTO 2014 af Jeppe Kofod- - Se RB 24/5 2016 08.28. DF's Søren Espersen har krævet, at Kofod (S) trækker omstridt udtalelse tilbage og undskylder. Det er nu sket. (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2016)

Luxembourg. Onsdagens dom mod to såkaldte whistleblowere ved en domstol i Luxembourg er en hån, mener Jeppe Kofod (S), der er ordfører for EU-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg.

En journalist blev frifundet, mens de to tidligere revisionsansatte blev idømt betinget fængsel for at lække tusindvis af dokumenter i skatteskandalen, der er kendt som LuxLeaks.

Men de to burde slet ikke have været dømt, mener Jeppe Kofod.

- Det her er en hån mod Europas frie presse, der er dybt afhængig af whistleblowere. Det er det rene galimatias, at man straffer to tidligere ansatte, der har afsløret organiseret skattefusk i milliardklassen og - i hvert fald indtil videre - lader bagmændene gå fri, siger han.

De lækkede dokumenter viste, at myndighederne i Luxembourg har ladet multinationale selskaber slippe billigt i skat af overskud, som er tjent i andre EU-lande.

Derved mister andre lande store skatteindtægter.

Det er to tidligere ansatte i revisionsfirmaet PriceWaterhouse Coopers, der er dømt i sagen. De får betingede fængselsstraffe på henholdsvis 12 og ni måneder.

Den journalist, der også var tiltalt i sagen, frifindes for alle anklager.

- Jeg havde frygtet værre straffe, fordi strafferammen er meget højere. Men hele idéen om at de anklages af en domstol, slæbes gennem en retssag og dømmes for at afsløre ulovligheder, er langt ude, siger Kofod.

Papirerne, som de to er dømt for at lække, afslørede hemmelige skatteaftaler mellem flere hundrede multinationale selskaber og Luxembourg.

- Det er grænseløst provokerende, at dem, der har begået ulovlighederne - skattemyndighederne i Luxembourg, regeringen og store multinationale selskaber - tilsyneladende går fri. Mens dem, der afslører det, bliver straffet, siger Jeppe Kofod.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.