Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

USAs krav til NATO-lande lægger pres på Danmark

USAs nye forsvarsminister, James Mattis, vil på årets første NATO-møde onsdag-torsdag, bekræfte, at USA fortsat bakker fuldt op om NATO. Men Mattis vil også gøre det helt klart, at de europæiske NATO-lande skal leve op til løftet om at bruge to procent af BNP på forsvaret. Det lægger et massivt pres på Danmark, som er milevidt fra det mål, og som snart skal forhandle et nyt forsvarsforlig.

Foto: Francois Lenoir
Foto: Francois Lenoir

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg havde en klokkeklar pointe, da han tirsdag kridtede banen op for det første NATO-forsvarsministermøde, efter at Donald Trump er blevet præsident i USA, og James Mattis er blevet forsvarsminister: USA støtter fortsat fuldt op om NATO, men de europæiske NATO-lande, herunder Danmark, må og skal leve op til løftet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret, hvis NATO skal kunne håndtere de mange udfordringer fra et aggressivt Rusland over cybertrusler til terror.

»Forsvarsudgifter har været det store tema i begge mine samtaler med præsident Trump. Han har givet klart udtryk for sin fulde støtte til NATO, men også understreget, at alle skal nå de to procent. Vi er bevidste om, at flere NATO-allierede kæmper med de offentlige budgetter, men det er altid et spørgsmål om, hvordan man prioriterer forsvar. Vi forventer, at alle lande lever op til løftet,« sagde Stoltenberg i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles.

Det lægger et betydeligt pres på Danmark, der ifølge NATOs seneste opgørelse brugte 1,17 procent af BNP på forsvaret i 2016. I år har Danmark et forsvarsbudget på 21,3 milliarder kroner, og hvis Danmark skulle leve op til de to procent i år, skulle Danmarks forsvarsbudgettet næsten fordobles til 41,9 milliarder kroner.

Og det gør en forskel med den nye amerikanske regering, som vil lægge et massivt pres på Danmark, mener Jens Ringsmose, der er leder af Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet.

»Det sikkerhedspolitiske klima har ændret sig med Rusland, der for alvor rører på sig, og derfor har det amerikanske pres en større effekt end i en situation, hvor europæerne følte sig fuldstændig trygge. Samtidig har presset fra USA også en anden håndfast karakter end under Obama, fordi garantien for det kollektive forsvar for første gang kobles direkte sammen med viljen til at ville betale,« siger Jens Ringsmose.

Presset på Danmark forstærkes yderligere af, at alle de andre lande i Østersø-regionen er begyndt at bruge flere penge på forsvaret - også Tyskland som Danmark tidligere kunne gemme sig lidt bag, når snakken faldt på beskedne forsvarsbudgetter.

»Nogle af de lande, som vi før rodede nede i bunden med, er faktisk begyndt at afsætte markant flere penge til forsvaret, ikke mindst tyskerne, og det betyder, at vi pludselig kan blive ret isoleret i den nederste tredjedel blandt NATO-landene, der ikke bruger ret meget,« forklarer Jens Ringsmose.

Han peger på, at det også er blevet sværere for Danmark at argumentere med, at Danmark til gengæld bruger sit forsvar meget aktivt til at deltage i NATO-missioner, fordi der er færre internationale missioner i øjeblikket, og fordi amerikanerne har blikket stift rettet på forsvarsbudgetterne og de to procent.

Danmark i prekær situation før forhandlinger om nyt forsvarsforlig

Det bliver derfor vanskelige forhandlinger om et nyt forsvarsforlig for perioden 2018-2022, fordi de ekstra 800 millioner kroner, der var afsat i V-regeringens 2025-plan - der både skulle gå til forsvar, politi og terrorefterforskning - vil være milevidt fra, hvad amerikanerne forventer. Og tilmed kan forsvarsforliget efter alt at dømme ikke være på plads, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal møde Donald Trump til et NATO-topmøde i slutningen af maj, som i den grad kommer til at handle om de europæiske landes forsvarsudgifter.

»Det sætter Danmark i en prekær situation,« siger Jens Ringsmose, som har svært ved at se Danmark komme i nærheden af at bruge 40 milliarder kroner på forsvaret i 2024 - året, der på NATO-topmødet i Wales i 2014 blev sat som mållinje for en ambition om at nå de to procent af bruttonationalproduktet.

Lukasz Kulesa, der er forskningschef i den uafhængige, sikkerhedspolitiske tænketank European Leadership Network, påpeger, at det også er nødvendigt, at Danmark bruger flere penge på forsvaret på grund af det konkrete trusselsbillede.

»Alle lande er nødt til at demonstrere, at de vil øge forsvarsudgifterne, så James Mattis tager det indtryk med tilbage til USA. Men for Danmark er den vigtigste grund sikkerheden i Østersøen og Ruslands opførsel, som burde give anledning til bekymring,« siger han.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagde til Berlingske i sidste måned, at det netop er nødvendigt at investere mere på grund af de konkrete trusler - ikke mindst fra Rusland. Men han understregede også, at de to procent - svarende til næsten en fordobling af forsvarsbudgettet - ikke er realistisk.

Hvad der er realistisk, vil han dog ikke spille ud med endnu.

»Vores forsvarsudgifter er øget i 2016 sammenlignet med året før. Og som regeringen tidligere har sagt, vil vi i næste forsvarsforlig sikre et substantielt løft til Forsvaret ved at tilføre flere penge. Vi står altså ved beslutningen fra NATO-topmødet i Wales. En beslutning, der dog ikke kun handler om at bruge flere penge, men også om at bruge dem rigtigt. Danmark ligger i top, når det gælder om at kunne bidrage til internationale operationer, hvilket vores tidligere, nuværende og allerede planlagte indsatser rundt omkring i verden tydeligt viser,« skriver han i en mail til Berlingske.

Men ifølge Jens Stoltenberg er det fuldt realistisk, at Danmark når op på de to procent i 2024.

»Jeg mener, at det er realistisk, for det er ikke så mange år siden, at vi var på to procent. Det var de europæiske NATO-lande i 1990erne, og nogle lande som Norge var endda på tre procent før det. Og når 28 NATO-lande har sagt så tydeligt, at vi skal beskytte hinanden, og at vi skal dele regningen, så er det rimeligt, at de faktisk gør det,« sagde Stoltenberg tirsdag eftermiddag til en gruppe af danske og norske journalister.

Stoltenberg kunne tirsdag fortælle, at de europæiske NATO-lande og Canadas forsvarsudgifter samlet steg med 3,8 procent i 2016, men at der fortsat er langt til målet. Det er således kun fem NATO-lande - USA, Storbritannien, Grækenland, Polen og Estland - der lever op til målet, mens kun tre lande - Litauen, Letland og Rumænien - vil være i mål snart. Frankrig ligger nogenlunde tæt på med 1,8 procent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.