Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skæbnestund for Mr. EU

Jean-Claude Juncker er under kritik, fordi EU ikke har leveret tilstrækkelige resultater i håndteringen af de største kriser. Et britisk farvel til EU vil være et historisk lavpunkt for det europæiske samarbejde, og det vil tvinge formanden for EU-Kommissionen til at gøre mere for at overbevise kritikerne.

Jean-Claude Juncker er under kritik, fordi EU ikke har leveret tilstrækkelige resultater i håndteringen af de største kriser.
Jean-Claude Juncker er under kritik, fordi EU ikke har leveret tilstrækkelige resultater i håndteringen af de største kriser.

BRUXELLES: For en mand som Jean-Claude Juncker, der er vant til at være i centrum og levere kække bemærkninger, som går verden rundt, har der været usædvanlig stille op til den britiske EU-afstemning. Måske er det fordi, at der er så meget på spil for EU og for kommissionsformand Juncker, at han har svært ved at finde de rette ord. Eller måske har Juncker erkendt, at ethvert udsagn vil blive set som utidig indblanding, og at det derfor at klogere at tie stille og lade briterne om at stemme.

Tirsdag havde Juncker igen chancen, da han var i Athen for at mødes med Grækenlands premierminister Tsipras, men han undlod at komme ind på den britiske afstemning. Juncker fandt dog lidt af sit gamle jeg frem, da han med et smil på læben konstaterede nu måtte pressemødet slutte, fordi han ikke var skabt til den græske hede.

Kun én gang i slutningen af maj åbnede han for alvor op over for den franske avis Le Monde, da han sagde, at det vil ændre forholdet for altid, hvis briterne stemmer for at forlade EU:

»Desertører vil ikke blive budt velkomne med åbne arme,« lød meldingen med vanlig gennemslagskraft fra Juncker.

Sidste chance

Det er da også på mange måder også en skæbnestund for Juncker, selv om EU-Kommissionen aldrig har været populær i det EU-skeptiske Storbritannien. Han annoncerede selv, da EU-Kommissionen tiltrådte i november 2014, at de kommende fem år var »sidste chance« for at overbevise europæerne om, at EU er svaret på Europas problemer og ikke en del af problemet.

Devisen har fra første dag været, at EU-Kommissionen skulle gøre mere ved nogle få særlige fokusområder og komme med meget færre lovforslag om alt muligt andet, som medlemslandene kan klare bedre selv. Og langt hen ad vejen har Juncker og EU-Kommissionen faktisk holdt sig til de ti fokusområder, men det er ikke lykkedes at overbevise i offentligheden om, at EU-Kommissionen vitterlig er indstillet på at reformere EU og gøre noget effektivt ved grænseoverskridende problemer som terror, flygtninge- og migrantkrisen samt Europas lave vækst.

Posten som formanden for EU-Kommissionen har traditionelt været den mest magtfulde i hele EU, fordi det er EU-Kommissionen, der kommer med alle forslag til EU-lovgivning. Men Juncker fik den værst tænkelige begyndelse med de lækkede skatteaftaler i LuxLeaks, der uundgåeligt rettede fokus mod Juncker, og de to årtier han sad som finansminister og premierminister i Luxembourg. Siden fulgte den græske krise og flygtninge- og migrantkrisen, og alt imens har Europas økonomi stået stort set stille.

Til Junckers forsvar kan man sige, at det bestemt ikke er på nogen nem opgave, han er på. Der er flere og større problemer på samme tid, end der nogensinde før har været for det europæiske samarbejde, og modstridende interesser i 28 forskellige lande gør det vanskeligt at finde fælles fodslag.

Ramt af EU-depression?

Men kritikerne peger på, at det netop er i krisesituationer, at chefen må gå forrest og vise sit format, og her overbeviser Juncker ikke i øjeblikket.

I den seneste udgave af Politico tegnes der et yderst kritisk portræt af Juncker, der er baseret på samtaler med 40 forskellige kilder og en gennemgang af Junckers kalender. Han beskyldes af en anonym kilde for at være blevet »EU-deprimeret« på grund af den manglende samarbejdsvilje i landene, ligesom han kaldes »usynlig« og »paralyseret.«

Kritikken går også på, at han som tidligere formand for eurogruppen - deraf tilnavnene Mr. EU og Mr. Euro - og mangeårig finans- og premierminister i Luxembourg er alt for fokuseret på euro-stormagterne Tyskland og Frankrigs interesser, mens han stort set aldrig er på besøg i de central- og østeuropæiske lande.

Og ikke mindst deler Junckers håndtering af flygtninge- og migrantkrisen fortsat vandene, selv om alle - i hvert fald officielt - er enige om, at der er behov for fælles europæiske løsninger. Med Junckers fokus på at få skabt en fordeling af asylansøgere, før der var styr på de ydre grænser, har han selv bidraget til spliden mellem landene, og det er på ingen måde glemt i de central- og østeuropæiske lande.

Kys og kærlige klap på kinden

Problemerne betyder også, at der ikke er meget fokus på Junckers officielle topprioritet, som er at få sat gang i væksten med den store investeringsfond, der rent faktisk har tiltrukket flere private midler i sit første år, end de fleste kritikere troede muligt. Der er nu givet tilsagn til investeringer for mere end 100 milliarder euro, men det får ikke meget fokus i disse dage.

Ifølge Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen (V), er der stadig brug for yderligere reformer af EU, men Junckers Kommission fortjener faktisk ros.

»Den Kommission, vi har nu, er langt bedre end den Kommission, vi havde tidligere, i forhold til at skære ind til benet og lægge en linje, der er i tråd med det, som den danske regering mener. Det vil jeg gerne rose den for,« siger Kristian Jensen.

Om Juncker kommer tilbage i topform efter den britiske folkeafstemning og gør beskyldningerne om en »EU-depression« til skamme, må tiden vise. Junckers talsmand afviser over for Politico, at der er noget galt, og kalder et rygte på de sociale medier om, at han snart trækker sig for »absurd.«

Men det er et stykke tid siden, at man har hørt Juncker strø om sig med vittigheder på engelsk, fransk og tysk i vanlig stil, og Junckers legendariske kærlige klap på kinden og de berømte Juncker-pandekys til mandlige stats- og regeringschefer sidder heller ikke så løst længere.

Selv om den britiske premierminister, David Cameron ikke støttede Jean-Claude Juncker som kommissionsformand for to år siden, er der dog ingen tvivl om Junckers 100 pct. støtte til Camerons kamp for at blive i EU. Både for Cameron og supereuropæeren Juncker er folkeafstemningen en form for skæbnestund.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.