Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Sjælden sensommertornado kvæster 30 i USA

Sjælden sensommertornado kvæster 30 i shoppingkvarter i USA. Briterne skal fortsætte med at betale til EU efter brexit. 11 kirkegængere dræbt i barbarisk angreb på kirke i Nigeria. Få overblikket over nattens nyheder her.

Arkivfoto: Oklahoma rammes jævnligt af tornadoer. Det skete blandt andet også 9. maj, hvor en tornado ødelagde flere bygninger i det sydlige Wynnewood.
Arkivfoto: Oklahoma rammes jævnligt af tornadoer. Det skete blandt andet også 9. maj, hvor en tornado ødelagde flere bygninger i det sydlige Wynnewood.

Sjælden sensommertornado kvæster 30 i shoppingkvarter i USA

En sjælden sensommertornado bragede søndag ind i et shoppingkvarter i byen Tulsa i den amerikanske delstat Oklahoma.

Mindst 30 mennesker kom til skade under tornadoen og blev bragt til hospitalet, heraf to med livstruende kvæstelser.

Flere restauranter og butikker var stadig åbne, da tornadoen ramte byen natten til søndag.

Der er ingen meldinger om dræbte i forbindelse med tornadoen, der ramte byen omkring klokken 1.

Den nationale vejrtjeneste oplyser, at tornadoen ramte byen med en vindhastighed på omkring 200 kilometer i timen.

To mindre tornadoer blev registreret kort efter i et område øst for Tulsa.

Ambulancer fragtede 13 personer til hospitalet. Otte af de kvæstede var gæster fra restauranten TGI Fridays, der lukkede klokken 1 natten til søndag.

En talsmand fra St. Francis Hospital siger, at omkring 30 personer har modtaget behandling. Mange af de kvæstede var selv i stand til at køre på skadestuen.

Tornadoen kunne have forårsaget en endnu større katastrofe, fortæller Kim Meloy, talsmand for byrådet i Tulsa.

Få timer inden tornadoen ramte byen, var der tusindvis af mennesker i området.

- Det er et meget kommercielt område, hvor der normalt er mange mennesker. Der er et indkøbscenter, der er en biograf og restauranter, siger Kim Meloy.

Tornadoen udløste også en større strømafbrydelse i byen, hvor lyset gik ud hos omkring 17.000 indbyggere.

Tornadoer rammer normalt området i forårsmånederne. Meteorolog Amy Jankowski understreger dog, at de kan opstå når som helst.

- Jeg vil ikke sige, at de er vanvittige sjældne, men det er usædvanligt at se en tornado i august, siger hun.

/ritzau/AP

Rust var skyld i dødsulykke i amerikansk forlystelsespark

Årsagen til en dødsulykke i en forlystelsespark i Ohio i USA i slutningen af juli er nu fundet.

Det var kraftig rust indvendigt i en af de stålbjælker, der skal holde vognene fast, som var skyld i, at dele af forlystelsen Fire Ball begyndte at falde af, og en af vognene løsnede sig.

Det oplyser den hollandske fabrikant af forlystelsen, KMG. Rusten havde gennem årene gennemtæret stålbjælken så meget, at den med fatale følger knækkede midt under en tur 26. juli.

- Dette førte i sidste ende til den katastrofale fejl, skriver selskabet i en meddelelse.

Forlystelsen i Ohio havde været i drift i 18 år ifølge KMG. Den var jævnligt blevet inspiceret af myndighederne og ifølge nyhedsbureauet AP så sent som samme dag, ulykken skete.

En 18-årig mand, der sammen med en anden blev slynget ud af vognens sæder med stor kraft, blev dræbt, da han styrtede 15 meter til jorden.

Syv andre personer i alderen fra 14 til 42 år kom til skade i ulykken.

Efter hændelsen opfordrede den hollandske fabrikant andre forlystelsesparker til at indstille brugen af karrusellen.

Herhjemme besluttede Nordisk Tivoli Park ifølge Jyllands-Posten at lukke ned for en tilsvarende forlystelse, som på ulykkestidspunktet var sat op på et marked i Thy.

- Vi har ingen idé om, hvad der skete derovre, så vi lukker nu for at vide 100 procent, hvad der skete. Folk skal være sikre, sagde Vasile Sandaluche, leder af Nordisk Tivoli Park, ifølge Jyllands-Posten dagen efter ulykken i USA.

/ritzau/AFP

Briterne skal fortsætte med at betale til EU efter brexit

Selv om Storbritannien efter planen endegyldigt kapper båndene til EU i marts 2019, skal briterne fortsætte med at sende penge til fællesskabet.

Betalingerne er til langtidsprogrammer, som den britiske regering havde forpligtet sig til inden EU-afstemningen i juni 2016. Det siger EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, til Bild ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Som et resultat vil London skulle overføre penge til Bruxelles mindst indtil 2020, siger han til den tyske avis.

Hvor store beløb, der er tale om, fremgår ikke.

Ifølge Oettinger vil EU som følge af brexit få et hul i de årlige indtægter på 10-12 milliarder euro. Det svarer til mellem 75 og 90 milliarder kroner ud af et samlet EU-budget på over 1000 milliarder kroner om året.

Hullet kan blive fyldt op af budgetnedskæringer og højere bidrag fra medlemslandene, oplyser han.

En anden mulighed er, at EU fjerner rabatter, som medlemslandene gennem årene har forhandlet sig frem til.

- Det ville resultere i betydelige administrative forenklinger, og det ville sætte en stopper for den studehandel, der hidtil har været en del af budgetforhandlingerne, siger Oettinger.

EU-Kommissionen optegnede i juni fem scenarier for, hvordan EU kan kompensere for de økonomiske konsekvenser af Storbritanniens udtræden. Blandt forslagene var en skat på finansielle transaktioner eller afgifter på elektricitet, motorbrændstof og CO2-udledninger.

I samme forbindelse opfordrede Oettinger EU til i kølvandet af brexit at stramme op i måden, der anvendes penge på.

- Vi vil ikke længere have Storbritannien blandt os, men de var trods Thatcher-rabatten nettobetalere, sagde han.

Under den forhenværende regeringsleder Margaret Thatcher sikrede Storbritannien sig et årlig nedslag i bidraget til EU's pengekiste på over tre milliarder euro.

Ud over Storbritannien får Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Danmark i dag rabatter på indbetalinger til EU-budgettet.

Det vil være en økonomisk fordel for Danmarks EU-regnskab, hvis alle rabatter forsvinder.

Danmark betaler mere til finansiering af andre EU-landes rabatter, end værdien af den danske rabat udgør.

/ritzau/

11 kirkegængere dræbt i barbarisk angreb på kirke i Nigeria

Mindst 11 kirkegængere er blevet skudt og dræbt i en kirke i det sydøstlige Nigeria søndag. 18 andre er såret.

Myndighederne mener, at blodbadet skyldes et lokalt opgør.

Den nigerianske præsident, Muhammadu Buhari, fordømmer angrebet, som han beskriver som en "skræmmende forbrydelse mod menneskeheden og ubeskrivelig helligbrøde".

- Der er intet, der kan retfærdiggøre at gå efter kirkegængere og dræbe dem med koldt blod, siger han.

Tidligt søndag morgen åbnede mindst én gerningsmand ild i kirken Saint Philip's i byen Ozubulu nær Onitsha og rettede sit våben mod menigheden.

- Jeg var lige gået ud af kirken for at strække benene, da jeg hørte skud og skrig, siger Chukwuma Emeka.

- Da jeg ikke kunne høre kaosset længere, gik jeg ind og så, at mine medkirkemedlemmer lå døde i en pøl af deres eget blod, mens mange andre skreg i smerte.

Angreb på kirker er sjældne i det sydlige Nigeria, hvor befolkningen er overvejende kristen.

Landets nordlige del, der er overvejende muslimsk, hærges af den militante gruppe Boko Haram, der går efter religiøse institutioner.

Imens er der forskellige rapporter om, hvad der skete i Ozubulu søndag morgen. Vidner fortæller, at fem maskerede mænd med våben stormede kirken, mens politiet oplyser, at der er tale om et angreb af en enkelt person.

Ifølge politikommissær Garba Umar var angrebet et resultat af et mislykket drabsforsøg med relation til en stridighed i lokalsamfundet.

- Vores oplysninger går på, at angrebsmanden var blevet hyret til at dræbe et bestemt familiemedlem, som man mente var blandt kirkegængerne, siger han.

Den lokale rettighedsaktivist Emeka Umeagbalasi siger, at hans information stemmer overens med politiets.

Angrebsmanden skulle angiveligt dræbe sønnen til en lokal høvding. Da gerningsmanden ikke fandt sønnen i hans hjem, gik han hen til kirken for at lede efter ham.

Da han heller ikke fandt ham her, blev han angiveligt så vred, at han begyndte at skyde mod kirkegængerne.

/ritzau/AFP

Arcels nye storfilm tjener beskedent på premiereweekend

Det er ikke kun anmelderne, der har givet den danske filminstruktør og manuskriptforfatter Nikolaj Arcels nye storfilm, "The Dark Tower", en hård medfart.

Også publikum ser ud til at svigte. Således har filmen i løbet af sin premiereweekend i USA indtjent beskedne 19,5 millioner dollar, svarende til cirka 122 millioner kroner. Det viser tal fra Box Office Mojo.

Filmen har Matthew McConaughey og Idris Elba på rollelisten og er baseret på forfatter Stephen Kings værk af samme navn i syv bind.

- Filmens eneste redning er, at den kun har kostet 60 millioner dollar at producere, skriver Forbes.

- Ikke alle store bøger skal laves til film, og det er svært at tænke på en mere ufilmatiserbar serie end "The Dark Tower".

Stephen Kings bøger foregår i en fremmed og mystisk verden.

Helten Roland er en blanding af en sherif, ridder og munk. Han jagter skurken, "manden i sort", gennem flere dimensioner for at redde resterne af en på alle måder korrumperet verden.

Ifølge hjemmesiden Rotten Tomatoes, der samler filmanmeldelser, får "The Dark Tower" den ganske lave karakter 18 procent.

Den er blandt andet trukket ned af filmhjemmesiden The Wrap, der skriver:

- Den 95 minutter lange kulmination på års indsats for at bringe "The Dark Tower" til det store lærred er en komplet katastrofe. En slap, kun lige sammenhængende skal af en film.

I et interview med Politiken kalder Nikolaj Arcel det for "en vild oplevelse" at læse de mange dårlige anmeldelser, som hans nye film har fået.

- Jeg har set det ske så mange gange. En dansk instruktør tager til Hollywood og kommer skrigende hjem. Crash and burn. Man tænker: Jo, det er klart, men det kommer ikke til at ske for mig, siger han til avisen.

"The Dark Tower" får dansk biografpremiere torsdag 17. august.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.