Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sjælden sensommertornado kvæster 30 i shoppingkvarter i USA

To er bragt på hospitalet med livstruende kvæstelser, efter at en tornado raserede et shoppingområde i Tulsa.

Stockphoto.
Stockphoto.

En sjælden sensommertornado bragede søndag ind i et shoppingkvarter i byen Tulsa i den amerikanske delstat Oklahoma.

Mindst 30 mennesker kom til skade under tornadoen og blev bragt til hospitalet, heraf to med livstruende kvæstelser.

Flere restauranter og butikker var stadig åbne, da tornadoen ramte byen natten til søndag.

Der er ingen meldinger om dræbte i forbindelse med tornadoen, der ramte byen omkring klokken 1.

Den nationale vejrtjeneste oplyser, at tornadoen ramte byen med en vindhastighed på omkring 200 kilometer i timen.

To mindre tornadoer blev registreret kort efter i et område øst for Tulsa.

Ambulancer fragtede 13 personer til hospitalet. Otte af de kvæstede var gæster fra restauranten TGI Fridays, der lukkede klokken 1 natten til søndag.

En talsmand fra St. Francis Hospital siger, at omkring 30 personer har modtaget behandling. Mange af de kvæstede var selv i stand til at køre på skadestuen.

Tornadoen kunne have forårsaget en endnu større katastrofe, fortæller Kim Meloy, talsmand for byrådet i Tulsa.

Få timer inden tornadoen ramte byen, var der tusindvis af mennesker i området.

»Det er et meget kommercielt område, hvor der normalt er mange mennesker. Der er et indkøbscenter, der er en biograf og restauranter,« siger Kim Meloy.

Tornadoen udløste også en større strømafbrydelse i byen, hvor lyset gik ud hos omkring 17.000 indbyggere.

Tornadoer rammer normalt området i forårsmånederne. Meteorolog Amy Jankowski understreger dog, at de kan opstå når som helst.

»Jeg vil ikke sige, at de er vanvittigt sjældne, men det er usædvanligt at se en tornado i august,« siger hun.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.