Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse:

»Situationen mellem Nord- og Sydkorea har næppe på noget andet tidspunkt de seneste tres år været så anspændt«

Nordkorea: Diplomati eller militær magt? Amerikanerne vil sætte ind med begge dele for at tvinge Nordkorea til at opgive de atomare ambitioner.

PLUS-historie. Den store eskalering af konflikten mellem Nordkorea og Sydkorea samt deres allierede udeblev, efter en mislykket nordkoreansk missilafsendelse. AFP PHOTO / KCNA VIA KNS  
PLUS-historie. Den store eskalering af konflikten mellem Nordkorea og Sydkorea samt deres allierede udeblev, efter en mislykket nordkoreansk missilafsendelse. AFP PHOTO / KCNA VIA KNS  

Alt er på plads til både en militær og en diplomatisk konfrontation med Nordkorea. USA har sendt ekstra flådeforstærkning af sted mod Nordkorea i form af hangarskibet »USS Carl Vinson« med ledsagende specialdestroyere. Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, har netop indledt en større Asien-tur med Sydkorea som første destination for at signalere USAs intentioner om at bremse Nordkoreas atomare ambitioner. Og bag kulisserne arbejdes der på højtryk i diplomatiske kredse for både at indæmme nordkoreanernes ambitioner om at udvikle langdistanceraketter, der kan nå den amerikanske vestkyst, og at færdiggøre atomsprænghoveder, der kan sættes på de selvsamme raketter.

Situationen mellem Nord- og Syd- korea har næppe på noget andet tidspunkt de seneste tres år været så anspændt, siger flere amerikanske generaler. Årsagen er selvfølgelig, at konflikten på den koreanske halvø ikke længere er en lokal strid mellem to lande. Den er ikke engang »kun« en konflikt, der truer med at sætte dele af Asien i brand. Den kan udvikle sig til at blive verdensomspændende, fordi Nordkoreas stigende militære ambitioner kommer på et tidspunkt, hvor en række regionale magtforskydninger finder sted på samme tid. Ikke mindst i Kina, som har forstærket sin flådekapacitet og udbygger kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav, som igen truer med at tippe territorialgrænserne til Kinas fordel.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har haft ikke færre end to telefonsamtaler med Kinas præsident, Xi Jinping, siden topmødet i USA for godt en uge siden. Emnet? Nordkorea. Og Sydkorea er stærkt bekymret over udsigten til en eventuel amerikansk aktion mod testområderne for de interkontinentale raketter. Sydkoreas udenrigsminister, Yun Byung-Se, måtte under et hasteindkaldt møde i parlamentet forsikre om, at USA intet foretager sig uden at konsultere Sydkorea.

Det er tydeligt, at der er meget nervøsitet i området. Der gik for eksempel i går rygter om, at den missiltest, der gik galt for nordkoreanerne, netop var en fiasko, fordi amerikanerne havde angrebet området og dermed forhindrede raketten i at løfte sig fra rampen. Intet tyder dog på, at det er korrekt. Men det viser blot, at nerverne sidder uden på tøjet i de to koreanske stater.

Nordkorea har truet med at gengælde et angreb, ovenikøbet med brug af atomvåben hvis det er nødvendigt, med et angreb direkte på amerikansk territorium. Trump har til gengæld tydeligt markeret, at hvis ikke Kina »ordner« situationen i Nordkorea, vil USA tage affære. Det bliver dog – hvis man lytter til det, der kommer ud fra det amerikanske forsvarsministerium – tonet lidt ned. Ministeriet er langt mindre kategorisk med hensyn til militære løsninger, også fordi det er svært at vide, hvordan man i givet fald skal ramme Nordkorea mest muligt uden at udløse en storkrig.

Groft sagt er der flere problemer i det. Et er den uforudsigelige reaktion, som kan forventes fra nordkoreansk side. Man kan heller ikke bare ramme de atom- forsøgsanlæg, som Nordkorea har, da de ligger dybt under jorden. Til gengæld kan man bedre ødelægge de forsøgs- anlæg, der er bygget til de interkontinentale raketter, fordi de ligger ved jordoverfladen. Men også det vil blive betragtet som et totalangreb på Nordkorea med de konsekvenser, det kan få.

At kineserne har fattet situationens alvor efter de gentagne samtaler med Trump kan ifølge amerikanske diplomater ses af, at Kina har sendt en række topforhandlere til Nordkoreas hovedstad, Pyoungyang, for at overbevise nordkoreanerne om, at det er alvor. Også Rusland har kraftigt opfordret Nord- korea til at holde sig i ro for at undgå en yderligere destabilisering.

Men Nordkorea-eksperter har ikke gennem de seneste år set et eneste tegn på, at styret lytter til resten af verden – ganske enkelt, fordi ingen vil forhandle direkte med det. Ikke engang Nord- koreas nære allierede som Kina har haft et regulært topmøde med Kim Jong-un. Heller ikke Ruslands præsident, Vladimir Putin, har talt med Kim. Og slet ikke skiftende amerikanske præsidenter.

Nordkorea holder trods international isolation og sanktionspolitikken udelukkende stand, fordi Kina stadig har en omfattende handel med landet.

Det er også Kina, der nu presses for at finde en løsning. Derfor ser man en hektisk diplomatisk aktivitet mellem Kina og Nordkorea for at finde en udvej, som måske betyder, at Nordkorea bliver mindre isoleret, mod at landet ikke udvikler atomvåben og slet ikke typer, der kan placeres på interkontinentale missiler, der kan ramme USA. Der har været visse positive tegn på, at Kina har lyttet til USA. Ifølge den amerikanske TV-station NBC har Kina lukket lidt ned for kulimporten fra Nordkorea og har afvist en række kultransporter – en vigtig eksport for Nordkorea. Og der har også været andre tegn på, at Kina kigger hele sit hjælpeprogram til landet efter i sømmene. Hvis det lykkes, vinder diplomatiet. Hvis ikke er risikoen der for en militær konfrontation.

 

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrepondent.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.