Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sikkerhedsråd fordømmer enstemmigt Nordkoreas missiltest

Ved et hastemøde tirsdag aften drøftede FN's Sikkerhedsråd nye tiltag som svar på Nordkoreas missilaffyringer.

Et handout-foto fra den nordkoreanske regering viser affyringen af et missil fra Hwasong-serien. Hwasong-12-missilet vurderes at have en rækkevidde på over 4000 km. Det nordkoreanske styres statspresse erklærede at en prøveaffyring, der sendte et missil hen over Japan, ramte sit mål i Stillehavet med »stor præcision«.
Et handout-foto fra den nordkoreanske regering viser affyringen af et missil fra Hwasong-serien. Hwasong-12-missilet vurderes at have en rækkevidde på over 4000 km. Det nordkoreanske styres statspresse erklærede at en prøveaffyring, der sendte et missil hen over Japan, ramte sit mål i Stillehavet med »stor præcision«.

New York. Medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd fordømmer enstemmigt Nordkoreas seneste missiltest, og kræver at styret øjeblikkeligt indstiller sit våbenprogram.

Fordømmelsen kommer, efter at regimet tirsdag affyrede et missil ind over det japanske fastland.

Samtlige 15 medlemslande af Sikkerhedsrådet stillede sig bag erklæringen, heriblandt også Rusland og Kina.

I erklæringen, der kommer efter et hastemøde i Sikkerhedsrådet, fremgår det dog, at regimets seneste provokationer ikke umiddelbart vil føre til nye sanktioner.

- Sikkerhedsrådet understreger, at disse handlinger af Nordkorea både er en trussel mod regionen og alle FN's medlemslande, står der i erklæringen efter hastemødet.

- Sikkerhedsrådet udtrykker dybe bekymringer over, at Nordkorea foretager sådanne affyringer over Japan, der bevidst underminerer den regionale fred og stabilitet, hedder det videre.

Nordkorea gennemførte natten til tirsdag endnu en prøveaffyring af en langtrækkende raket.

Missilet fløj ifølge Sydkorea 2700 kilometer i en højde på 550 kilometer. Til sidst brækkede det i tre dele og styrtede i havet ud for Japans nordligste ø, Hokkaido.

Det statslige nordkoreanske nyhedsbureau, KCNA, skriver, at affyringen blev overværet af landets leder, Kim Jong-un.

Dermed indrømmer Nordkorea for første gang nogensinde, at landet har affyret et missil over Japan. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Nordkorea brugte et missil af typen Hwasong-12 til raketaffyringen.

Eksperter vurderer, at Hwasong-12 har en rækkevidde på mindst 4000 kilometer.

- (Missilet, red.) krydsede himmelen over Oshima-halvøen ved Hokkaido i Japan på den tilsigtede rute og ramte målet i Stillehavet præcist, skriver KCNA.

Det er kun få uger siden, at Sikkerhedsrådet valgte at skærpe sanktionerne over for Nordkorea. Det skete efter flere nye prøveaffyringer af ballistiske missiler.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.