Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Sidste weekend med Bernie: Hvad skal Clinton og Trump gøre nu?

Præsidentkandidaterne for demokraterne og republikanerne er valgte – nu skal de hver især sikre sig et solidt bagland.

USAs præsident, Barack Obama, støttede Hillary Clinton i utvetydige vendinger i denne video publiceret torsdag. Foto: TPX
USAs præsident, Barack Obama, støttede Hillary Clinton i utvetydige vendinger i denne video publiceret torsdag. Foto: TPX

Han er stædig, Bernie Sanders – Demokraternes præsidentkandidat som han stadig kalder sig, selv om han for længst har tabt kampen om at blive partiets egentlige præsidentkandidat til Hillary Clinton. For de seneste nederlag tirsdag i blandt andet Californien og i New Jersey betød, at han under normale omstændigheder burde have kastet håndklædet i ringen og givet op.

Men ikke Bernie Sanders. Han fortsætter til den bitre ende, og det er der to gode grunde til: Forfængelighed og måske et ønske om, at kernen i hans »bevægelse« overlever i Det Demokratiske Parti.

Men det begynder at haste for at få ham til at indrømme sit nederlag, hvis ikke en historisk mulighed for Demokraterne skal gå tabt. For det er vigtigt hurtigst muligt at få Bernie Sanders med på Hillary Clintons hold, og helst uden at hans efterhånden betændte forhold til spidskandidaten bliver alt for tydeligt. For hvis ikke han kaster sig helt ind i valgkampen på Clintons side og overbeviser sine millioner af tilhængere om, at de trygt kan sætte kryds ved Hillary Clinton, så risikerer partiet, at en stor del af dem går over til Republikanernes spidskandidat, Donald Trump.

Hidtil har Sanders udadtil ført en imponerende og værdig valgkamp, selv om han på det seneste har vist tendenser til at miste sit temperament og afsløre, at han måske ikke er så nobel en mand, som udenforstående har set ham som under primærvalgene i foråret. For efterhånden som kampagnen skred frem, traf Bernie Sanders nogle beslutninger, der skadede ham på de indre linjer.

Han begyndte at angribe personen Clinton og beskyldte hende for at være uegnet som præsident. Han gik løs på partiformanden, Debbie Wasserman Schultz, som han beskyldte for at have allieret sig med Clinton, hvad der nok ikke er helt forkert. Og han udfordrede Donald Trump til en politisk duel, som om han havde vundet over Hillary Clinton. Som om han var partiets mastodont, der skulle møde Trump i en kamp mand mod mand. Så alt i alt er klokken ved at falde i slag for den 74-årige Bernie Sanders, hvis han stadig vil være en del af Demokraternes strategi for at slå Trump.

Som den demokratiske vicepræsident, Joe Biden, udtrykte det diplomatisk forleden: »Lad nu Bernie være lidt skuffet og lad ham sunde sig. Så træffer han nok en god beslutning«. Og alle venter på, at han gør det »rigtige« tirsdag nat, hvor det allersidste primærvalg er overstået – i det i denne sammenhæng fuldstændig betydningsløse Washington D. C., hvor der er få delegerede på spil. Sanders behøver et slutspil for at forlade scenen med værdighed. Og han vil have Clinton til at give ham indrømmelser på væsentlige politiske fronter. Han vil have garantier for, at partiet reformeres, og at dets valgsystem ændres, så man afskaffer de superdelegerede, som har hjulpet Hillary Clinton til magten. Han vil have garantier for, at Clinton vil arbejde for, at der fremover bliver færre penge i det amerikanske valgsystem, og at man får reguleret bankerne bedre, så man undgår en ny finanskrise. Han vil klart have partiet placeret solidt på venstrefløjen for at love at forsøge at få sine vælgere med over på Clintons side.

Og det bliver det vigtigste for Demokraterne i den kommende uge – at sikre at Bernie Sanders er inde og ikke ude, og at han samarbejder loyalt med Clinton om at vinde det egentlige præsidentvalg til november.

Clinton er ellers ved at opbygge en solid base omkring sin egen person. Fredag fik hun Demokraternes skarpe venstrefløjspolitiker Elizabeth Warren med på sit hold ud over præsident Barack Obama og Biden. Og der er en generel lettelse over, at det foreløbig er gået smertefrit med overgangen til Clinton. Nu drejer det sig bare om at få Sanders med om bord.

Han har kun været demokratisk partimedlem i godt et år og er stadig i sit eget hoved uafhængig. Desuden er hans vælgere ikke demokrater, men en del af hans socialistiske bevægelse. Og det er de to retninger – den etablerede Clinton og den socialistiske Sanders – der skal fusionere.

Men hvad med Republikanerne? Trump er partiets de facto præsidentkandidat, men færre kan lide ham lige nu, efter at han i forrige uge rodede sig ud i en racistisk kommentar om en amerikansk dommer, som afsagde en delkendelse i en sag, som Trump står anklaget i. Trump kaldte dommeren for mexicaner, selv om han er født i USA, og hævdede, at da han havde mexicanske rødder, var han ikke egnet til at dømme i en sag, som Trump var indblandet i, fordi mangemilliardæren vil bygge en mur ved den amerikansk-mexicanske grænse.

Trump er nu sat under administration af partiets førende politikere, således at han fremover taler ud fra et manuskript og ikke blot får pludselige indskydelser, mens han står på talerstolen. Det er indtil nu lykkedes to gange, og flertalslederen for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, understregede fredag, at Trump fremover skal holde sig til forberedte manuskripter, hvis han fortsat vil være præsidentkandidat.

»Og så håber jeg, at han vælger en god vicepræsident, som kender de politiske sager til bunds. Trump har ingen viden overhovedet om politik eller aktuelle sager«, sagde Mitch McConnell. Om det sker er uvist.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.