Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sidste kreds afgjort: Valget i Storbritannien er ovre

Labour vinder den sidste kreds ved valget i Storbritannien med 20 stemmer.

Den britiske premierminister, Theresa May, og hendes parti fik 318 mandater til det britiske parlament. Der skal 326 til et flertal. Derfor skal hun nu på jagt efter et støtteparti. Den jagt fører hende sandsynligvis til Nordirland. Reuters/Toby Melville
Den britiske premierminister, Theresa May, og hendes parti fik 318 mandater til det britiske parlament. Der skal 326 til et flertal. Derfor skal hun nu på jagt efter et støtteparti. Den jagt fører hende sandsynligvis til Nordirland. Reuters/Toby Melville

Alle 650 parlamentsmedlemmer er fundet efter valget i Storbritannien. Det skriver BBC og flere britiske medier.

Omkring klokken 22 fredag aften blev Kensington-kredsen som den sidste afgjort.

Her vandt Labour med blot 20 stemmer, og tog dermed valgets sidste mandat fra De Konservative. Afgørelsen var tæt, men ikke tættere end den skotske kreds North East Fife, hvor to stemmer afgjorde valget.

Dermed står det klart, at valget giver 318 mandater til De Konservative, mens Labour får 262. Det er en tilbagegang for det konservative regeringsparti, der vender tilbage til parlamentet med 13 færre medlemmer.

Modsat er kredsen af Labours medlemmer i parlamentet blevet udvidet med 30.

Det Skotske Nationalistparti, SNP, mistede 21 sæder og endte på 35 mandater.

Liberal Demokraterne får 12 medlemmer af parlamentet. Partiet fik kun fire af sine tidligere medlemmer genvalgt. Til gengæld blev det til sejr i otte nye kredse, hvilket sikrede fremgang for partiet på fire mandater.

Det euroskeptiske parti Ukip fik modsat sidste valg ikke valgt et medlem ind i parlamentet. Caroline Lucas, der er en af to ledere af De Grønne, genvandt sit sæde i Brighton.

Derudover har tre partier fra Wales og Nordirland hentet en række mandater. Særligt vil fokus blive rettet mod Nordirland for Det Demokratiske Unionistparti (DUP).

Partiets 10 mandater vil blive nødvendige for at skabe et flertal bag den konservative premierminister, Theresa May.

To uafhængige kandidater lykkes også med at få en plads i parlamentet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.