Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sibirisk kulde koster briterne en milliard pund om dagen

Et fald i indtjening hos butikker, biografer og restauranter er en af konsekvenserne af den bidende kulde.

Stormen Emma kombineret med sibirisk kulde koster briterne kassen. Her er vi i Wales. Reuters/Rebecca Naden/arkiv
Stormen Emma kombineret med sibirisk kulde koster briterne kassen. Her er vi i Wales. Reuters/Rebecca Naden/arkiv

London. Den ekstreme kulde, der har lagt sig over Europa, og stormen Emma, som ramte Storbritannien tidligere på ugen, koster briterne en milliard pund om dagen.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Vejret kan ifølge avisen komme til at halvere briternes vækst i bnp for årets første tre måneder.

- Det er muligt, at det ekstreme vejr kan føre til et fald i bnp-vækst på 0,1 procentpoint i første kvartal af 2018. Måske endda 0,2 procentpoint, hvis det her vejr fortsætter, siger Howard Archer, der er økonomisk rådgiver for EY ITEM Club.

Det er blandt andet butikker, teatre, biografer og restauranter, der bliver ramt af kulden, fordi folk bliver inden døre, siger Archer til The Guardian.

Men også forsinkelser af forsendelser til firmaer og fabrikker kan skære ind i væksten.

Vejret går værst ud over byggebranchen, som analytikere forudser kan tabe op til to milliarder pund på de tre værste dage alene.

Arbejderne på flere byggepladser og veje i Storbritannien har flere dage måttet indstille arbejdet på grund af de lave temperaturer. Desuden har skoler været lukket, operationer er blevet udsat, og lange køer har hobet sig op på de britiske veje.

Dermed er stormen efter alt at dømme den dyreste for Storbritannien, siden lave temperaturer og sne ramte briterne i ugen op til jul i 2010.

Sibirisk kulde fra øst er blæst ind over Europa med frostgrader helt ned til minus 30 grader celsius, og mange europæere har mistet livet de seneste uger.

Siden 24. februar er mindst 46 mennesker omkommet i kulden på kontinentet, skrev det franske nyhedsbureau AFP tidligere på ugen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.