Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sibirisk kulde koster 42 menneskeliv over hele Europa

Især hjemløse er ofre for kulden fra øst, og på middelhavsøer daler sneen usædvanligt for årstiden.

Især hjemløse er ofre for kulden fra øst, og på middelhavsøer daler sneen usædvanligt for årstiden.
Især hjemløse er ofre for kulden fra øst, og på middelhavsøer daler sneen usædvanligt for årstiden.

Sibirisk kulde fra øst er blæst ind over Europa med frostgrader helt ned til minus 30 grader celsius, og mange hjemløse har mistet livet den seneste uge.

Siden fredag er mindst 42 mennesker omkommet i kulden på kontinentet ifølge det franske nyhedsbureau AFP's sammentælling.

Tallet omfatter 18 i Polen, seks i Tjekkiet, fem i Litauen, fire i Frankrig, fire i Slovakiet, to i Italien, to i Rumænien og en i Serbien.

Man har mange steder lukket skoler og veje på grund af sne. Toge og fly er blevet aflyst over hele Europa, skriver BBC.

På middelhavsøer som Korsika og Capri, hvor nordeuropæere på tærsklen til marts så småt kunne finde på at søge ned mod sol og varme, daler sneen.

Mange af de omkomne er hjemløse, og flere steder arbejder myndigheder og nødhjælpsorganisationer på at skaffe overnatningssteder til folk på gaden.

I Tyskland har den nationale hjemløseorganisation ifølge AFP appelleret til, at disse steder holdes åbne i løbet af dagen.

»Du kan også dø om dagen,« siger organisationens leder Werena Rosenke.

Myndigheder i flere lande appellerer til, at man ser efter hjemløse, ældre familiemedlemmer og naboer, mens frosten er streng.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.