Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Seneste eksplosion i Austin var forårsaget af snubletråd

Brugen af snubletråd viser »evner på et andet niveau«,, siger Austins politichef. To unge mænd blev såret.

Brugen af snubletråd viser "evner på et andet niveau", siger Austins politichef. To unge mænd blev såret.
Brugen af snubletråd viser "evner på et andet niveau", siger Austins politichef. To unge mænd blev såret.

Da to unge mænd søndag aften lokal tid blev såret i en eksplosion i Austin, hovedstaden i den amerikanske delstat Texas, var eksplosionen udløst af en snubletråd.

Det viser ifølge Austins politichef, Brian Manley, »evner på et andet niveau«. Eksplosionen skete i kølvandet på en serie af pakkebomber i storbyen.

Mandag sagde Brian Manley i tv-programmet »Good Morning America«, at begge de tilskadekomne mænd er hvide - modsat ofrene ved de tre forrige eksplosioner i byen i denne måned. De var enten sorte eller latinamerikanere.

De sårede mænd ved eksplosionen er i begyndelsen af 20'erne og er begge bragt til hospitalet.

Mandag 12. marts blev en 17-årig dreng dræbt, da en pakkebombe blev udløst ved et hus i kvarteret Windsor Park. Drengens mor, en 40-årig kvinde, blev såret.

Senere samme dag blev en ældre kvinde såret af en pakkebombe i kvarteret Montopolis nær lufthavnen.

Den anden eksplosion skete, mens politichef Brian Manley holdt pressemøde om drabet på den 17-årige.

»Vi ved ikke, hvad motivet kan være. Vi ved, at de hjem, hvor pakkerne er sendt til, tilhører afroamerikanere. Så vi kan ikke udelukke, at der er tale om hadforbrydelser,« fortalte politichefen efterfølgende.

Det, at de to seneste ofre er hvide, kan måske ændre dette indtryk.

Politiet mener, at bomberne 12. marts er forbundet til en pakkebombe 2. marts, hvor en 39-årig sort mand blev dræbt.

Eksplosionen søndag aften skete, blot få timer efter at myndighederne hævede dusøren for oplysninger, der kan føre til anholdelse af gerningsmanden bag bomberne 2. og 12. marts.

Dusøren lyder nu på 115.00 dollar - knap 700.000 kroner - mod tidligere 50.000 dollar.

Efterforskere forsøger nu at bestemme, hvorvidt søndagens eksplosion er relateret til de tre pakkebomber denne måned.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.