Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Senatsudvalg står fast: Rusland greb ind i USA's valgkamp

Medlemmer af udvalg i begge Kongressens kamre er enige om, at Rusland skadede Hillary Clintons valgkamp.

Senatets efterretningsudvalg erklærer sig enig i efterretningstjenesternes vurderinger i 2017, hvor de erklærede, at Rusland intervenerede i det amerikanske præsidentvalg for at skade demokraten Hillary Clinton. Udtalelsen understreger, at de undersøgelser, som ledes af den tidligere FBI-chef Robert Mueller (billedet), er nødvendige. Scanpix/Saul Loeb
Senatets efterretningsudvalg erklærer sig enig i efterretningstjenesternes vurderinger i 2017, hvor de erklærede, at Rusland intervenerede i det amerikanske præsidentvalg for at skade demokraten Hillary Clinton. Udtalelsen understreger, at de undersøgelser, som ledes af den tidligere FBI-chef Robert Mueller (billedet), er nødvendige. Scanpix/Saul Loeb

Det amerikanske senats efterretningsudvalg erklærer sig enig i efterretningstjenesternes vurderinger i 2017, hvor de erklærede, at Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg året forinden. Det skete for at skade demokraten Hillary Clinton og hjælpe Donald Trump.

Formanden for Senatets efterretningsudvalg, republikaneren Richard Burr, siger i en erklæring, at hans stab har brugt 14 måneder på at »gennemgå og vurdere kilderne, den professionelle udførelse og det analytiske arbejde. Og vi ser ingen grund til at bestride de konklusioner, som er blevet draget«.

Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus erklærede sig i sidste måned også enig i det meste af rapporten. Men udvalget kritiserede analyser af blandt andet præsident Vladimir Putins intentioner.

Politikerne i Repræsentanternes Hus sagde, at de var enige i, at Putin havde ønsket at skade Clinton. Men de var ikke enige i, at det betød at den russiske leder nødvendigvis ville hjælpe Trump.

Udvalget har offentliggjort over 1800 sider med udskrift af interviews, som det har foretaget med præsidentens søn og andre, som den 9. juni 2016 deltog i et møde med en russisk advokat.

Ifølge e-mails var Donald Trump Jr. blevet lovet historier, der kunne skade Hillary Clinton.

I en erklæring onsdag siger Trump Jr.:

»Offentligheden kan nu se, at jeg gennem fem timer svarede på alle de spørgsmål, som blev stillet. Og jeg svarede udvalget ærligt og ligefremt.«

Mødet, som han deltog i, er ved at blive efterforsket i de undersøgelser, som ledes af Robert Mueller. Mueller er udpeget til at undersøge påstande om Ruslands indblanding i valget i 2016.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.