Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Senatorer vil hjælpe USA's drømmere med ny lovpakke

Både republikanske og demokratiske senatorer er klar med et udspil, der skal hjælpe børn af indvandrere.

Det er indtil videre ikke lykkedes for senator Richard Durbin (til venstre) at overtale præsident Donald Trump (til højre) om at støtte en lovpakke om en ny indvandringspolitik. Reuters/Jonathan Ernst/arkiv
Det er indtil videre ikke lykkedes for senator Richard Durbin (til venstre) at overtale præsident Donald Trump (til højre) om at støtte en lovpakke om en ny indvandringspolitik. Reuters/Jonathan Ernst/arkiv

Washington. En mindre gruppe af senatorer har på tværs af partierne udarbejdet et udspil til en ny lovpakke, der skal beskytte de såkaldte drømmere.

Det skriver Reuters.

Drømmerne er en gruppe af børn af indvandrere i USA.

Den store gruppe af indvandreres børn har været beskyttet af en ordning kaldet Daca fra tidligere præsident Barack Obamas tid. Ordningen betyder, at de unge kan studere og arbejde i USA.

- Vi er nået til enighed om en aftale, der tager hånd om grænsekontrol, visumlotteriet, familiesammenføring og drømmerne. Nu arbejder vi på at finde støtte til aftalen i Kongressen, skriver senatorerne i en meddelelse.

USA's præsident, Donald Trump, arbejder for at opløse Daca. Han gav i juni Kongressen seks måneder til at finde en erstatning for programmet.

En domstol i San Francisco blokerede onsdag for Trumps bestræbelser på at få stoppet Daca, som ifølge Reuters sikrer 750.000 unge indvandrere opholdstilladelse i USA.

Den demokratiske senator Richard Durbin og den republikanske senator Lindsey Graham var tidligere torsdag i Det Hvide Hus. Her skulle de diskutere udspillet med Donald Trump. Det skriver AP.

Det gik dog ifølge AP dårligt for senatorerne. Præsidenten afviste på det skarpeste at give sin støtte.

Udspillet indeholder også restriktioner for indvandrere, der ønsker at tage familien med til USA.

Lovpakken indeholder også en afvikling af det kendte visumlotteri. Lotteriet betyder hvert år, at der kommer indvandrere fra blandt andet Afrika til USA.

Hvis der ikke bliver vedtaget ny lovgivning i Kongressen, vil drømmerne kunne deporteres fra starten af marts.

Drømmerne stammer primært fra Mexico.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.