Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Senatet i USA forkaster strammere våbenlov efter massakre

En lov, der skulle forhindre folk på terrorlister at købe skydevåben, er stemt ned af Senatet i USA.

Senatet i Washington D.C. har mandag aften lokal tid blokeret et par lovforslag fra Demokraterne, der var udarbejdet for at forhindre, at personer på terrorlister får fingre i et skydevåben. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Yderligere tre tiltag for at indskrænke salget af skydevåben, der blev fremsat efter massakren i Orlando, blev stemt ned.

Det sker kun få dage efter, at Republikanernes formodede præsidentkandidat, Donald Trump, og andre fremtrædende republikanere meldte sig klar til at diskutere begrænsede ændringer i loven.

Trump - og andre tilhængere af retten til at bære våben i USA - er under pres for at komme med et fornuftigt svar på, hvordan man i fremtiden kan forhindre masseskyderier som det i Florida, hvor en gerningsmand dræbte 49 personer.

Et af lovforslagene til afstemning mandag var et forsøg på at indføre baggrundstjek ved salg af våben til såkaldte våbenfremvisninger eller over internettet.

Det forslag faldt med stemmerne 56 imod og 44 for. Tre demokratiske senatorer gik imod deres partis ønske og stemte imod forslaget. En enkelt republikaner brød med partiets linje og stemte for.

Forslaget om at blokere for våbenhandel til personer på terror- eller flyveforbudslister blev stemt ned med stemmerne 53 mod 47.

Ifølge FBI var der i 2014 cirka 64.000 personer på no-fly-listen i USA og hele 800.000 på en bredere overvågningsliste, skriver Reuters.

Gerningsmanden bag massakren i Orlando, Omar Mateen, var på et tidspunkt blandt personerne på den bredere liste.

Senatet i USA forsøgte i december at indføre et våbenkøbsforbud for personer, som FBI havde mistænkt for terrorforbindelser, men alle republikanere i Senatet med undtagelse af én, stemte imod.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.